Efter #MeToo: Kulturforandring nødvendig i kunstlivet

18.06.18 | Nyheder

Både på kunstuddannelserne og ude i kunstlivet må vi arbejde videre med at ændre de strukturer, der muliggør seksuelle krænkelser og magtmisbrug, mener BKF’s formand Nis Rømer. Han peger bl.a. på, at studiemiljø og uddannelseskvalitet på kunstakademierne bør sikres bedre.

Nis Rømer, formand for Billedkunstnernes Forbund (BKF) opfordrer til, at samtalen om MeToo-problematikkerne fortsætter og udmøntes i retningslinjer, politikker og bevidstgørelse, både på kunstuddannelserne og i kunstlivet generelt.

”Erfaringer fra Sverige peger på, at problemet med seksuelle krænkelser og magtmisbrug især er stort på kunstuddannelserne,” siger Nis Rømer, der netop har været i Stockholm for at tale med forskellige fagpersoner i kunstlivet, bl.a. om reaktioner på MeToo-bevægelsen.

På Kungliga Konsthögskolan er man i kølvandet på MeToo-bevægelsens kritik f.eks. gået i gang med at skabe mere transparens på uddannelsen, lave mere tværgående samarbejde og give de studerende mere indflydelse.

Studiemiljø skal sikres
Også herhjemme er der brug for at skabe et tryggere studiemiljø på kunstuddannelserne, mener Nis Rømer. Han henviser bl.a. til en undersøgelse, foretaget sidste år af kunstplatformen IDOART, der tyder på, at mange krænkelser i kunstlivet finder sted på kunstuddannelserne.

”Kunstnerisk autonomi er afgørende på en billedkunstnerisk uddannelse, men de studerende har også krav på, at uddannelseskvaliteten og studiemiljøet sikres, evalueres og udvikles. De studerendes kunstneriske frihed kan kun udfolde sig, hvis der er trygge rammer,” siger han.

På de danske kunstakademier er der ikke gennemgående kvalitetssikringssystemer, karaktergivning, ECTS systemer eller veldefineret pensum, som på andre højere, videregående uddannelser. Bolognamodellen er igangsat på kunstakademiet i København, men dele, herunder kvalitetssikringssystemer, er ikke implementeret på MFA niveau.

”Indhold og definition af undervisningen på overbygningsdelen er ikke formuleret specifikt i studieordningen. Begrundelsen er, at den billedkunstneriske faglighed ikke kan rummes indenfor et på forhånd afgrænset pensum, og ikke kan defineres ud fra bestemte praktiske og tekniske færdigheder. Professorerne definerer derfor i høj grad selv, hvad der er kunstnerisk kvalitet, med meget begrænset indflydelse udefra. Det gør de studerende særligt udsatte, og stiller dem dårligt i forhold til, hvilke rettigheder de har,” mener Nis Rømer.

Flere klageveje, stærkere bevidsthed
Bliver man som studerende på et kunstakademi krænket af en underviser eller medstuderende, er det ofte kun den nærmeste underviser eller ledelsen, man kan klage til. Og disse personer kan være en del af problemet. Derfor er det vigtigt at etablere alternative, uafhængige klageveje, mener BKF.

Det forebyggende arbejde handler også om rekrutteringen af undervisere. De ansættelsesudvalg, der behandler ansøgninger til stillinger som undervisere, både på kunstakademier og f.eks. kunsthøjskoler, bør vurdere ansøgernes pædagogiske meritter lige så meget som de kunstneriske:

”Det er vigtigt, at kunstuddannelserne sikrer, at rekrutteringsmekanismerne er tilstrækkeligt fintmaskede til at forebygge at misbrug finder sted,” siger Nis Rømer.

Men allervigtigst handler arbejdet med at forebygge krænkelser på kunstuddannelserne om uddannelse af både studerende og undervisere, så man sammen kan skabe et studie- og arbejdsmiljø med en stærk fælles bevidsthed om, at grænseoverskridende adfærd er uacceptabel, og at andres personlige integritet skal respekteres.

Opgør med tavshedskultur
På flere kunstuddannelser er et opgør med tavshedskulturen i gang, fremgår det af den nyeste udgave af BKF’s fagblad Billedkunstneren:

Det Kgl. Danske Kunstakademi er på vej med etiske retningslinjer, udarbejdet af en gruppe af akademiets studerende og undervisere i fællesskab. Og Det Fynske Kunstakademi er i gang med at formulere en samlet politik på området.

Retningslinjer i kunstlivet kan med fordel følge Arbejdstilsynets anbefalinger mod mobning og chikane på arbejdspladser, mener BKF. Dog med en vigtig tilføjelse, når det gælder kunstneriske uddannelser: At reglerne adresserer seksuelle forhold mellem undervisere og elever/studerende.

”Det skaber støj i klasserummet, hvis en lærer har et forhold til en elev, og usikkerhed om, hvordan det kunstneriske arbejde vurderes. Desuden skaber det potentielt en kultur, hvor seksuelle og personlige grænser nemt kan overskrides. Hvis man for alvor vil MeToo-problematikkerne til livs, bør nye etiske adfærdsregler derfor adressere dette spørgsmål. Hvis en lærer har et seksuelt forhold til en elev, bør læreren finde et andet job, og det er et ledelsesansvar at sikre, at det sker,” siger Nis Rømer.

Arbejdsmiljø i kunstlivet
Overalt i kunstlivet er der brug for at forbedre arbejdsmiljøet, mener Billedkunstnernes Forbund.

”Kunstlivet er ofte karakteriseret ved flydende grænser mellem det personlige og det professionelle. Det betyder, at overskridelser nemmere kan opstå. Samtidig står de fleste kunstnere meget alene med en usikker tilknytning til arbejdsmarkedet i form af skiftende, kortere ansættelser og opgaver. Et godt netværk og goodwill hos opdragsgivere og kunstlivets beslutningstagere er afgørende for, at man kommer ud med sin kunst. Det gør kunstnerne udsatte overfor pres fra personer, der har magt til at fremme eller hindre ens kunstneriske karriere. F.eks. gallerister, kunstchefer, kuratorer, kunder og samlere,” siger Nis Rømer.

I kunstlivet er der som bekendt ingen tillidsrepræsentanter, man kan gå til, hvis man oplever at blive krænket i forbindelse med udstillingsarbejde, et kunstprojekt, til en fernisering eller lignende. BKF opfordrer derfor kunstnere, der har oplevet krænkelser, til at henvende sig til BKF’s jurist, der kan hjælpe med at vurdere, om en sag kan føres juridisk. BKF’s jurist kan også henvise til anden relevant rådgivning.

”Tag kontakt med os, eller tal med nogen, du har tillid til, og fortæl, hvad der er sket. Fra forbundets side vil vi gøre, hvad vi kan, for at hjælpe personer, der har oplevet krænkelser, så de kan få den rådgivning, de har brug for,” siger Nis Rømer.

MeToo i dansk kunstliv
IDOART lavede i 2017 en internetbaseret undersøgelse af krænkelser i dansk kunstliv. Resultaterne herfra er ikke statistisk repræsentative, men tyder på, at det især er studerende på kunstuddannelser, der udsættes for seksuelle krænkelser og magtmisbrug. Det svarer til resultater af undersøgelser i svensk kunstliv.

BKF afholdt tidligere i år sammen med IDOART paneldebatten ‘En ny samtale: #MeToo i dansk kunstliv’, med deltagelse af danske og svenske kunstnere.
Læs om arrangementet og oplægsholderne – og lyt til oplæggene – her…