BKF hilser forslag om kunstner-SU velkomment

01.08.17 | Nyheder

Op til Finanslovsforhandlingerne foreslår De Konservative at give nyuddannede kunstnere et års ekstra SU. Det vil gøre det muligt for nyuddannede at koncentrere sig 100 % om at lave kunst det første år.

BKF hilser forslaget velkomment. Det kan give unge kunstnere en fair chance for at komme gang med karrieren og skabe sig en levevej i faget.

Det er der brug for, for de første år efter kunstakademiet er kritiske. BKF har derfor arbejdet målrettet med at forbedre dimittendernes situation de seneste par år.

Vi har bl.a. oprettet netværk for nyuddannede. Lavet en mentorordning, hvor nyuddannede sparrer med erfarne kolleger. Og vi har udvidet og målrettet BKF’s efteruddannelsestilbud.

BKF i nyhederne
Læs ‘Kunstnerforbund: SU til nyuddannede kunstnere vil kunne betale sig’, interview af Ritzaus Bureau med BKF’s formand Nis Rømer, 30. juli 2017.

‘K vil lade nyuddannede kunstnere fortsætte på SU’, artikel om De Konservatives forslag på DR Nyheder, 29. juli 2017.

Øverst: Ophængning til udstillingen ‘The Final Exhibition’, København, august 2017. Udstillingen var et samarbejde mellem dimittender fra de tre danske kunstakademier og Malmø Kunstakademi. Foto: Katrine Møbius.