”Trods vores høje uddannelsesniveau, stærke personlige drivkraft og de mange arbejdstimer, vi lægger i udøvelsen af det fag, vi elsker, udgør vi en absolut lavindkomstgruppe. Det billede kan og skal ændres. Men det kræver, at både politikere og beslutningstagere i kunstlivet tænker nyt og handler på det.”
Sådan siger Nis Rømer, formand for Billedkunstnernes Forbund (BKF) i anledning af forskningsprojektet Billedkunstens Økonomiske Rum, som netop er offentliggjort.
Forskningsprojektet, der ledes af professor Trine Bille fra Copenhagen Business School, er en opfølgning på en lignende undersøgelse fra 1998 og analyserer arbejdsvilkårene for billedkunstnere og udviklingen på markedet for billedkunst de seneste tyve år. Det nye forskningsprojekt tegner desværre et genkendeligt billede af billedkunstneres dårlige arbejds- og indtægtsvilkår:
Svært at leve af kunsten
Først og fremmest dokumenterer den nye undersøgelse billedkunstneres meget lave indtægter: Gennemsnitsindkomsten for billedkunstnere i alle aldre er 242.000 kr. Under halvdelen af denne indkomst kommer fra arbejde med kunst. Resten kommer hovedsageligt fra lønarbejde, der ikke er direkte relateret til det kunstneriske virke.
Tallene dækker desuden over en stor ulighed: De få kunstnere, der tjener meget, trækker gennemsnittet betydeligt op. Halvdelen af kunstnerne i undersøgelsen tjener under 200.000 kr. Og hele 17 procent af kunstnerne har en indkomst på under 100.000 kr. Fattigdomsgrænsen i Danmark 2018 er 117.000 kr. efter skat.
Det er alarmerende lave indtægter, mener BKF’s formand Nis Rømer:
”Den store ulighed – og især det, at så mange kunstnere har så lav en indkomst – er ikke nyt. Men de detaljerede statistiske analyser har vi ikke haft før. Og at en del kunstnere har en indtægt langt under fattigdomsgrænsen er rystende. Det viser, hvor vigtigt det er, at billedkunstnere får bedre muligheder for at skaffe sig en bæredygtig levevej i faget,” siger han.
Betal kunstnerne for deres arbejde
De nye tal vidner om et stort behov for bedre løn- og honorarvilkår i en branche, hvor alt for mange opdragsgivere og udstillingsarrangører stadig forventer, at billedkunstnere arbejder gratis. BKF har i årenes løb indført forskellige standardkontrakter om f.eks. udstillinger og udsmykningsopgaver, men det er hidtil ikke lykkedes at skabe politisk lydhørhed for at sikre udstillende billedkunstnerne honorar.
Med de nye tal i ryggen vil BKF nu gå til politikere og beslutningstagere i kunstlivet med forslag om, hvordan vi får et mere bæredygtigt kunstliv.
Læs også: Betal kunstnerne for deres arbejde, Altinget 22. november, klik her…
Udvid billedkunstnernes arbejdsmarked
Men det er ikke kun i udstillingslivet, der er brug for nytænkning. De nye tal afspejler også behovet for at udvide billedkunstneres arbejdsmarked, mener Nis Rømer:
”Det kan f.eks. ske ved at udvide det statslige kunstcirkulære: Sådan som cirkulæret er skruet sammen i dag, går kunsten hvert år glip af millioner af kroner i offentlige byggeprojekter, vurderer forskerne i undersøgelsen. Men det kan også ske ved at forbedre billedkunstneres muligheder for at bruge deres kompetencer i beslægtede erhverv. Og ved at inddrage billedkunstnere mere overalt i samfundet, f.eks. i udviklingsprojekter, i uddannelsessektoren og i ledelse,” siger han.
Tab ikke næste generation af billedkunstnere på gulvet
Et af undersøgelsens tydeligste delresultater handler om de yngre kunstneres vilkår. Tallene viser, at den allerfattigste gruppe består af kunstnere, der er dimitteret fra et af de tre kunstakademier de seneste 15 år.
”Det er – og har altid været – svært at etablere sig som ung kunstner i kunstlivet. Det tager tid og kræver meget mere end bare at være en dygtig kunstner. Men de nye, forstemmende tal om yngre kunstuddannede kunstneres særligt lave indtægter er så alvorlige, at ingen længere kan lukke øjnene for, at der er brug for nye tiltag, både i kunstuddannelserne og i kunstlivet. Ikke fordi, kunstnere skal blive gode skatteborgere med høje indtægter, men fordi vi som samfund ellers går glip af det kæmpe potentiale for kreativitet og kunstnerisk udvikling, som denne gruppe udgør,” siger Nis Rømer.
Tiltag for yngre billedkunstnere
Det handler dels om at klæde kunstakademiets studerende bedre på til arbejdslivet som kunstnere. Dels om at give dimittender bedre indgange til kunstlivet. Begge dele har stået højt på BKF’s politiske dagsorden de seneste år:
Forbundet har bl.a. opfordret til udvikling på kunstakademierne og har selv indført en lang række tiltag, rettet mod dimittender, f.eks. mentorordning, netværksmøder og udstillingsmuligheder. BKF har også afprøvet et pilotprojekt med en kunstnerassistentordning efter norsk forbillede, hvor yngre kunstnere blev koblet med erfarne kolleger.
”Den nye store billedkunstundersøgelse bekræfter os i, at der er brug for flere tiltag som disse. Den er et godt redskab i arbejdet med at gøre politikere og fonde opmærksomme på, at der kan og skal skabes langt bedre rammer for billedkunstnerne herhjemme, unge som ældre,” siger Nis Rømer.
“BKF udvikler løbende nye politiske forslag, der kan styrke billedkunstneres økonomi, styrke uddannelsesområdet og udvide arbejdsmarkedet for billedkunstnere. Vores arbejde understøttes nu af en solid forskningsundersøgelse, og vi igangsætter, kvalificerer og presser på. Men vi har brug for, at politikerne løfter deres del af ansvaret,” siger han.
Billedkunstens travle grå guld
Et af forskningsprojektets tydeligste resultater handler om de ældre billedkunstnere: Hele 71 procent af pensionsmodtagerne i undersøgelsen arbejder på fuldtid med deres kunst, og de aktive ældre billedkunstnere bidrager med 16 procent af det samlede værksalg. Samme høje aktivitetsniveau finder man ikke hos andre faggrupper, skriver forskerne.
BKF genkender billedet af de aktive ældre kunstnere, der knokler i værkstedet, sælger værker og deltager i udstillinger til de stiller træskoene. Det bekræfter den gamle talemåde om, at en kunstner aldrig går på pension. Dog fremgår det også af undersøgelsen, at mange billedkunstnere først har fået økonomisk mulighed for at dedikere sig helt til kunsten, da de blev pensionister:
Jo mere tid, man bruger på sin kunst, jo lavere er ens samlede indkomst, fremgår det af tallene. Mange kunstnere ville gerne bruge flere arbejdstimer på deres kunst, men har ikke tid, fordi de skal tjene penge til huslejen på ’brødjob’. Det er spild af kunstnerisk talent og kvalitet, mener BKF. Nis Rømer:
”Vi er nødt til at styrke mulighederne for at leve af kunsten, ikke kun for kunstnernes skyld, men fordi vi som samfund kan få langt mere gavn og glæde af kunstens potentiale for livsudvidende erkendelser, værdiskabelse og nye fællesskaber, end vi gør i dag.”
Få overblik over forskningsprojektet Billedkunstens Økonomiske Rum:
Ny undersøgelse: Få kunstnere kan leve af kunsten, klik her…
Ny undersøgelse: Billedkunstens marked vokser, klik her…
Læs de tre delrapporter i CBS’ forskningsprojekt Billedkunstens Økonomiske Rum:
Billedkunstens økonomiske rum – Pixie-udgave (pdf)
Billedkunstens økonomiske rum – Markedets samlede størrelse (pdf)
Billedkunstens økonomiske rum – Billedkunstnernes økonomiske arbejds- og levevilkår (pdf)
Mere om kunstneres arbejdsvilkår:
Se BKF-film om billedkunstneres arbejdsvilkår, klik her…
Øverst, fotos fra publikationen Billedkunstens Økonomiske Rum, Copenhagen Business School 2018:
Asger Jorn, Uden titel, 1958-1959. Århus Statsgymnasium. Mette Winckelmann, Belief and Superstition, 2013. Viborg Kunsthal. Fotos: Torben Petersen.