Expired: Brug din stemme – tag med til BKF’s generalforsamling

02.11.18 | Opslagstavle

Diskutér kunstpolitik og få indflydelse på forbundets arbejde, når den årlige generalforsamling i Billedkunstnernes Forbund afholdes lørdag d. 3. november 2018 kl. 14.00-18.00.

Generalforsamlingen finder sted i Statens Værksteder for Kunst, Gl. Dok Pakhus i København.

Vi begynder kl.14.00 med et oplæg af Peter Land, næstformand i Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst, om udvalgets nye strategi.
Kom og bland dig i den aktuelle kunstpolitiske debat om vilkår og rammer for kunstneriske projekter i hele landet!

Beretning og valg
Den formelle del af generalforsamling begynder kl. 15.30.
Dagsordenen, bestyrelsens beretning, beretninger fra forbundets udvalg og repræsentanter samt valgoversigt er sendt med posten til alle medlemmer tidligere på måneden.

Bliv og spis med kollegerne
Vi håber, du har lyst til at blive og spise med efter generalforsamlingen: BKF inviterer på et måltid mad kl. 18.30. Tilmeldingsfrist for spisning var søndag 28. oktober.

Foto: Katrine Møbius.