Styrk dine projektlederevner som kunstner og bliv mere bevidst om dine kompetencer og rolle som projektleder, kunstkonsulent eller rådgiver.

Formål:
At blive en god projektleder og kunstkonsulent, som bistår kunstneren under tilblivelse af udsmykningsopgave i det offentlige rum.
Du får styrket dine projektlederevner som kunstner og bliver mere bevidst om dine kompetencer og rolle som projektleder, kunstkonsulent eller rådgiver.

Aktualitet: 

Når offentlige og private bygherrer realiserer offentlige kunstprojekter og udsmykninger, benytter de ofte rådgivere, der fungerer som kunstkonsulenter. F.eks. betyder kunstcirkulæret, at der fortsat afsættes betydelige midler til kunst i offentligt byggeri. Både kunstnere og andre faggrupper fungerer i praksis som kunstkonsulenter. Kunstkonsulenter udfører ikke selv kunstprojekterne, men fungerer som rådgivere og projektledere, der hjælper kunstprojektet på vej.
Med dette kursus ønsker BKF at uddanne og opmuntre flere kunstnere til at søge og påtage sig denne type arbejdsopgaver, således at flere kunstfaglige kompetencer kan komme til udfoldelse i offentligt byggeri og offentlig kunst i bred forstand.

Undervisningsform:
Kurset er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem faglige oplæg, dialogbaserede øvelser og selvstændigt arbejde. Der arbejdes casebaseret og med konkrete værktøjer, således at den enkelte opnår ny viden, inspiration og bedre indsigt i processer og aktører i offentlig kunst og udsmykningsopgaver. Undervisningsprogrammet er vejledende og der kan komme justeringer.

Forberedelse:
Der er ikke obligatorisk forberedelse. Hvis du har tid og lyst, anbefaler vi at du læser kunstcirkulæret.

 

Undervisere:
Christina Prip er uddannet billedkunstner og arkitekt. Christina har selv været udøvende kunstner, hjulpet kunstnere med udsmykningsopgaver og arbejdet som arkitekt.
Christina har undervist på arkitektskolen og afholdt kurser på kunstakademiet.

 

 

 

Camilla Hedegaard Møller er uddannet arkitekt og forsker. Camilla har mange års erfaring med undervisning på Kunstakademiets Arkitektskole og som rådgiver i forhold til integreret kunst. Camilla forsker bl.a. i processer i byggeriet og er interesseret i kunstneres bidrag i byggeprojekter.

 

 

 

 


Program:
Vi begynder kl. 9 og slutter kl. 16. Der er en times frokostpause.

Dag I
– Getting the job: 

Velkommen og overblik over de tre dage.

Oplæg: Kunstner gennemgår en proces.

Vi analyserer opgaven og dens kontekst i grupper: Hvem er aktørerne? Hvem arbejder du for og hvilke interesser er der i spil? Hvilke forudsætninger og bindinger er der? Hvem har formel og uformel magt?
Fælles gennemgang og diskussion.

Oplæg: Kend din rolle i organisationen som rådgiver. Byggeriets aktører og former for organisering. Kunstcirkulæret.


Dag II – Doing the job:
Case-øvelse, vi tager udgangspunkt i en fiktiv udsmykningscase og ser opgaven fra flere vinkler.

Oplæg: Kend dine faser. Oplæg om faser i byggeriet. Hvad foregår hvornår? Hvad skal man være opmærksom på hvornår?

Oplæg og værktøjer til projektledelse:
Få kontrol over milepæle og tidsstyring.
Udarbejd en risikoanalyse.
Få kontrol over pengene (ATR og aftaler). 
Kontrakter – hvilke kontrakt skal du anbefale din kunstner. Hvilken kontrakt skal du selv arbejde under?
Formelle og uformelle møder. Mødereferater, mailkommunikation mm.


Dag III – getting the job again (next job):

Oplæg: Former for viden. Kunstneres kompetencer, i forhold til f.eks. arkitekters, ingeniørers og cand.
Mag´ers kompetencer. Kunstfaglige arbejdsprocesser i forhold til arbejdsprocesser i byggeriet. Typiske kilder til misforståelser i processerne.
Hvordan din praksis kan udvikles:
Salg og dokumentation.
 Synlighed.
 Tilfredshedsundersøgelse. Spørg aktørerne, hvad du skal gøre bedre næste gang.

Oplæg: Repræsentant fra Slots- og Kulturstyrelsen eller offentlig bygherre fremlægger erfaringer fra praksis, perspektiver på arbejdsområdet samt giver tips og tricks.

Fælles diskussion af kunstneres mulige roller og bidrag indenfor offentlig kunst og udsmykningsprojekter.

Evaluering af kurset og god arbejdslyst


Tid:
30.-31. oktober og 1. november 2019, kl. 9.00 – kl. 16.00

Sted:
Statens Kunstfond, Slots- og Kulturstyrelsen, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V

Egenbetaling:
750 kr. inkl. en let forplejning alle tre dage. (For ikke BKF-medlemmer 3.000 kr.)

Tilmelding:
Tilmelding foretages via email på kmfp@bkf.dk senest 27. september 2019.
Ved tilmelding send et par linjer om dig selv, dit CV og hvorfor du gerne vil deltage på kurset og hvad du har behov for at blive bedre til i forhold til projektledelse og rådgivning.