Bliv bedre til at skrive ansøgninger, der klart og tydeligt formidler dit kunstneriske projekt med udgangspunkt i din kunstneriske praksis.

Kurset henvender sig til dig, der har erfaring med ansøgningsarbejdet men som ønsker at få vejledning i og redskaber til, hvordan ansøgningerne helt konkret på et skriftligt plan kan forbedres og målrettes yderligere. Der vil både være undervisning i plenum, gruppeopdeling og individuel vejledning og feedback.

Det forventes, at du som deltager i kurset selv medbringer egen bærbar computer.

Forberedelse:

Forud for kurset sender du både et eksempel på en, i dine øjne, god ansøgning som dog endte med afslag og et eksempel på en ansøgning du arbejder på, som kan være et udkast. Disse skal sendes til Maj Hasager senest den 10. september 2019

Kursets struktur:

Første dag: Generel introduktion, målretning og skriveøvelser. Vi tager udgangspunkt i jeres ansøgninger som grundlag for diskussion med forankring i egen praksis.

Anden dag: Individuelle “1 til 1” feedback mellem dig og underviser med udgangspunkt i et nyt udkast til en ansøgning. Ansøgningen skal sendes til Maj Hasager senest den 28. september kl. 13.00.

Underviser:


Foto: Preben Holst

Maj Hasager er en dansk kunstner, baseret I København. Hun har studeret fotografi og kunst i Danmark, Sverige og Storbritannien, og har en MFA fra Malmö Art Academy i Sverige. hvor hun siden 2011 har været leder af Mastersprogrammet Critical and Pedagogical studies.

Hun er interesseret i, hvordan historien skrives og genskrives afhængigt af den sag, ideologi eller politisk agenda, den skal fremme, og hvordan marginaliserede grupper repræsenteres i konstruktionen af historien. Hendes kunstneriske arbejde beskæftiger sig med magtstrukturer, identitet, hukommelse, konstruktionen af historien og arkitektur, og udforsker, hvordan disse forbundne fænomener fortolkes og repræsenteres kulturelt og rumligt. Hendes kunstneriske tilgang er forskningsbaseret og tværdisciplinær, og hun arbejderhovedsagligt med tekst, lyd, video og fotografi. Siden 2011 har hun været programleder for Critical & Pedagogical Studies’ MFA program på Malmö Art Academy.

 

Tid: tirsdag d. 24. september og tirsdag d. 1. oktober 2019 kl. 10-16

Sted: København

Egenbetaling:
500 kr. (for ikke-medlemmer 1.500 kr.)

Tilmelding:
Foretages via email på kmfp@bkf.dk senest d. 19. august 2019. Ved tilmelding skal du sende en motivation for, hvorfor du ønsker at deltage i kurset.