Få vejledning, i hvordan dit dokumentationsmateriale eller CV kan forbedres.

Erfarne kunstnere og fagfolk giver individuel vejledning. En session er på 30 minutter, og der er kun jer to til stede. Medbring Portfolio og CV.

Underviser:

Anette Harboe Flensburg (f. 1961) arbejder med perspektiver, planer og rumillusioner. Hun maler figurative, formelt baserede og konstruerede stemnings- og erindringsrum, hvor opbyggede modeller, dukkehuse eller affotograferinger af disse danner udgangspunktet for maleriernes fiktive rum. Med undtagelse af enkelte nyere værker er de intime interiørskildringer som oftest mennesketomme og selvom udgangspunktet er figurativt, tangerer billederne det abstrakte. (se mere på www.anettehflensburg.dk)

Anette Harboe Flensburg har en lang række af solo- og gruppeudstillinger bag sig, bl.a. på Galleri Andersson/Sandström, Stockholm; Galerie MøllerWitt, Aarhus; Maison du Danemark, Paris; Kunsthal Brandts, Odense; Galleri Christina Wilson, København, KUNSTEN, Aalborg og med Grønningen på Den Fri, København. Flensburg har desuden stået for udsmykninger til bl.a. patienthotellet ved Rigshospitalet og til Højesteret i København ligesom hun har været medlem af Det billedkunstneriske indkøbs- og legatudvalg, Statens Kunsfond samt bestyrelsesmedlem i Center for Dansk Billedkunst.

 

Tid: Torsdag d. 7. februar 2019, kl. 10-16
Sted: BKF’s sekretariat / Vingårdstræde 21, 1. th. / 1070 København K
Egenbetaling: Gratis

Tilmelding:
Tilmelding foretages via email på kmfp@bkf.dk senest d. 7. januar 2019