Billedkunstnernes Forbund, Kunstforeningen Gl. Strand og Kunsten.nu inviterer til portfolio visning, hvor udvalgte danske kunstnere får mulighed for at møde kuratorer fra ind- og udland i korte præsentationsrunder.

Som BKF medlem har du nu mulighed for at søge om deltagelse. Arrangementet vil give dig en unik mulighed for at præsentere din praksis kort og præcis, få kvalificeret feedback og sparring samt få udvidet dit netværk.

Arrangementet er en del af Cph Art Week 2019.

Praktisk:

Visningerne vil tage form som en række planlagte en-til-en samtaler á 20 min. Du vil i løbet af dagen komme til tre møder. Arrangementet vil desuden inkludere en let og uformel netværksfrokost for alle deltagere.

Ved ansøgning skal du medsende max 1 side indeholdende nedenstående punkter:

  • En kort præsentation af dig selv og din kunstneriske praksis
  • Motivation: hvorfor vil du gerne deltage?
  • Kort CV samt kontaktoplysninger
  • Links til website eller andre online steder med billeder af dine værker – alternativt max to ekstra A4 sider med billeder vedlagt.

Din ansøgning vil blive vurderet af BKF og Cph Art Week på baggrund af din motivation for deltagelse samt kunstfaglig baggrund, perspektiver mm.

De valgte ansøgere bliver inden arrangementets afvikling bedt om at indsende en kort biografi/præsentation (max 600 tegn, på engelsk), samt et foto af ansøgeren og kontaktinformationer til brug under mødet.

Tid:
d. 21. maj 2019, kl. 12.00-15.30

Sted:
Kunstforeningen Gl. Strand/Gl. Strand 48/1202 København

Tilmelding:
Ansøgning sendes til Karen Mette Fog Pedersen, kmfp@bkf.dk senest d. 26. februar 2019. Svar på ansøgninger gives senest d. 5. marts 2019