Som professionel billedkunstner udvikler og driver man oftest selv sin egen kunstneriske virksomhed, men hvordan organiserer man sin kunstneriske virksomhed og gør den til en reel levevej?

Kursets første modul henvender sig til dig, der er dimittend indenfor de seneste 5 år, og som ønsker at blive klogere på, hvordan du kan udvikle, etablere og realisere din selvstændige virksomhed.

Format:
På modulets første dag arbejder vi med afklaring og udvikling ud fra spørgsmål som: Hvem er dit publikum og dine kunder? Og hvem skal du samarbejde med? Vi tager fat i konkrete metoder til, hvordan du kan opsøge nye samarbejdspartnere og bygge langvarige relationer med både dit publikum, dine kunder og dit professionelle netværk.

På modulets anden dag arbejder vi med at organisere og sammensætte dit selvstændige virke. F.eks. hvad skal du tjene penge på? Hvad skal din kunst koste? Og hvordan starter man en virksomhed? Du vil blive præsenteret for forskellige forretningsmodeller og herefter arbejde videre med at sammensætte din egen kombination af projekter, aktiviteter, produkter og værker, der skal skabe et økonomisk grundlag for din kunstnerisk virksomhed. Herunder arbejder vi også med din nuværende prissætning, og du vil få konkrete redskaber til at udregne din pris i fremtidige projekter.

 

På kurset vil vi desuden snakke om hvordan du helt konkret opretter en virksomhed på virk.dk, hvilke overvejelser du skal have gjort dig inden, og hvordan du kommer godt fra start.

Ved tilmelding skal du medsende dit CV, et par linjer om dig selv, og hvorfor du gerne vil deltage og hvad du håber at få ud af kurset.

 

Forberedelse:
To uger før kursusstart vil du modtage en mail fra underviseren med en mindre øvelse, du med fordel kan lave på forhånd.

Du skal bruge en computer med adgang til Excel eller Google Sheets til 2. dagen.

 

Underviser:

Foto: Cecilie Bach

Til dagligt hjælper Signe Sylvester kunstnere og kreative med at skabe bæredygtigt og meningsfuldt arbejdsliv igennem kurser foredrag og podcasten Den Kreative Forretning.

Signe Sylvester er uddannet Kaospilot og har tidligere stiftet og drevet galleriet Artoteket, samt arbejdet som konsulent, underviser og forretningsudvikler for en række kulturelle organisationer og virksomheder. www.signesylvester.dk

 

 

 

 

 

 

Tid:
 Mandag d. 4. og tirsdag d. 5. marts 2019, kl. 10-16

Sted:
 VISDA, Bryggervangen 8, 2100 København Ø

Egenbetaling:
 500 kr. (For ikke BKF-medlemmer 1.950 kr.)

Tilmelding:
 Tilmelding foretages via email på kmfp@bkf.dk senest d. 6. februar 2019. Ved tilmelding skal du sende en kort motivation om, hvorfor du gerne vil deltage og hvad du håber at få ud af kurset.