‘Ytringsfrihed handler om, hvad du tænker og gør’

Kunstner Lutengani Mwakisopile seneste udstilling tager udgangspunkt i den stribe af begivenheder, der siden valget i Tanzania i 2015 har indskrænket tanzanianernes frihed til at udtrykke sig 

 Af Pernille Bærendtsen, Tanzania

Kunstneren Lute, der egentligt hedder Lutengani Mwakisopile, har indrettet sig i et værksted fyldt til bristepunktet. En elektrisk vifte arbejder på højtryk for at sende den tropiske luft rundt i det lille lokale. Malerier og træsnit dækker væggene. Motiverne er hentet fra den tanzanianske hverdag med fyldige kvinder og mænd, der taler i mobiltelefon og læser avis. Ovenpå et portræt af den tidligere Præsident Kikwete hænger Edward Lowassa, der som oppositionens præsidentkandidat tabte valget i 2015 til regeringspartiet, som har haft magten siden Tanzanias uafhængighed i 1961. Den nuværende Præsident Magufuli har ikke fået plads på væggen i Lutes værksted. Lutes værksted er en del af kunstcentret Nasafi, der ligger i Tanzaniasa hovedstad Dar es Salaams industrikvarter. Stedet danner ramme for over 60 af landets markante kunstnere, der arbejder fra værksteder indrettet i containere. Nafasi, som kunstcenteret hedder, er swahili og kan oversættes til både ’potentiale’ og ’fristed’. Lute er autodidakt billedkunstner, og siden 1992 har han udført bestillingsopgaver for ministerier, NGO’er og udstillet på mange forskellige gallerier.

»Det er ikke den her slags malerier, der skaber problemer,« siger Lute og peger på et af sine malerier, hvis motiv er tre kloge aber, der er iklædt jakkesæt i farvestrålende afrikansk tekststil.

 

Kunstneren Lute. Foto: Pernille Bærendtsen

Maleriet indgår i den udstilling om ytringsfrihed, som Lute sammen med kunstnergruppen 14+, der tidligere har udstillet i blandt andet Rwanda og Kenya, senest har været aktuelt med. Temaet er ikke tilfældet. Det er et emne, der i den grad optager befolkningen i Tanzania. Før valget i 2015 vedtog regeringen nemlig fire nye medielove, der i høj grad er anvendt til at udøve holdningskontrol. I 2016 nedjusterede Freedom House, der monitorerer civile friheder på verdensplan, indekset for Tanzania fra 3 til 4, hvoraf 7 er dårligst. Årsagen hertil er blandt andet, at der er faldet flere domme til folk, der har kaldt præsidenten ’dum’ på sociale medier, at regeringen har sløjfet de populære live-udsendelser fra debatter i parlamentet, samt at flere medier er blevet lukket eller har fået forbud om at udkomme i perioder. I september i år blev den markante, kritiske oppositionsleder Tundu Lissu hårdt såret, da han blev skudt uden for sit hjem på vej til parlamentet. Gerningsmændene er endnu ukendte, men blandt tanzanianerne er den typiske konklusion, at kritiserer man regeringen, risikerer man straf

Lute fortæller, at en del af kunstnerne fra kunstgruppen var bekymrede for at deltage i en udstilling, der alene på grund af temaet kan opfattes som regeringskritisk.

»Det, at nogle af kunstnerne var bange for at deltage, fik os til at tale om, at ytringsfrihed ikke kun handler om politik. . Ytringsfrihed er også din personlige kunstneriske frihed. Ytringhedsfrihed handler ikke kun om, hvad du kan, og hvad du ikke kan sige om præsidenten eller parlamentet. Det handler også om, hvad du tænker, og hvad du gør,« siger Lute, der bruger et malerierne fra udstillingen til at illustrere sin pointe. Maleriet forestiller en person med en plastikpose over hovedet, som langsomt bliver kvalt. Og på den måde viser det, hvordan en ellers snakkesaglig kultur med stærk tradition for at debattere politik på gadehjørnernes kaffesteder, har dæmpet sig. ’Chinichini’ siger tanzanianerne på swahili, et hyppigt brugt udtryk, der kan oversættes til ’ned-ned’, og som beskriver, hvordan folk i det offentlige rum holder øje med hvem, der lytter med. Tanzanianerne bruger ordet til at beskrive den form for selvcensur, der sker konstant, og hvor folk enten taler lavt eller udsætter samtaler om politisk følsomme emner til private rammer, hvor man er sikker på, at ingen kan lytte med.

»Folk er bange. Folk tjekker hvem deres naboer er, og om de er medlem af regeringspartiet. For hvis du taler dårligt om vores regeringsparti, er du nødt til at vide, hvem der lytter med, så du ikke risikerer, at der bliver ringet efter politiet,« siger Lute.

Og netop på grund af den selvcensur, som tanzanianerne føler sig nødsaget til at udøve, var det nødvendigt for Lute at lave en udstilling, der sætter fokus på retten til ens personlige frihed til at udtrykke sig – også selvom det kan være farligt.

»Politik hænger sammen med hverdagen. Det kan ingen undslippe,« siger Lute.

Serie Hvordan er det at være kunstner i et land, der er underlagt stram censur. Det undersøger vi i denne serie. Andet stop en Tanzania.