Folketingsvalg 2019: Billedkunsten på dagsordenen

05.03.19 |

Rekordmange borgere i hele landet strømmer til kunstmesser, kunstfestivaler og til kunstudstillinger på landets museer, kunsthaller og andre udstillingssteder. Det viser de senere års kulturstatistikker. Billedkunsten er altså vigtig for vælgerne. Men vil partierne give billedkunsten ordentlige vilkår politisk?

I tiden op til det kommende Folketingsvalg spørger bkf.dk kulturordførerne om deres visioner for de politiske rammer, kunsten har herhjemme. Her er svar fra Socialdemokratiet og Venstre – læs svar fra de øvrige partiers kulturordførere løbende her på www.bkf.dk  

Mogens Jensen, Socialdemokratiet

Mogens Jensen, kulturordfører, Socialdemokratiet:

Bruger staten for lidt, for meget eller tilstrækkeligt på kulturområdet?

Mogens Jensen: Generelt har staten brugt et passende beløb til kunst og kultur, men gennem den seneste regeringsperiode er der gennemført urimelige besparelser på kulturinstitutioner i hele landet gennem 2 procents omprioriteringsbidraget. Socialdemokratiet vil tilføre kulturområdet 100 mio. kr. i de kommende år og fra 2022 nedsætte omprioriteringsbidraget til 0,5 procent. Disse 0,5 procent skal bruges til nye indsatser på kulturområdet.

 

Hvad er det vigtigste for dig at arbejde for på billedkunstområdet?

Mogens Jensen: Det er vigtigt at sikre at der ikke sker yderligere udhuling af bl.a. Statens Kunstfond, som er en afgørende bidragyder til billedkunsten i Danmark.

Hvis det statslige kunstcirkulære blev ført up to date, ville langt flere borgere i hele landet møde billedkunsten i hverdagen. Billedkunstnernes Forbund foreslår derfor, at cirkulæret udvides, så det også omfatter kommunerne og alle statslige aktieselskaber. Desuden bør den andel af håndværkerudgifterne, som cirkulæret forpligter bygherrer til at afsætte til kunstnerisk udsmykning, sættes op fra 1, 5 procent til 2 procent. På den måde ville der komme mere kunst i det offentlige byggeri, og billedkunstneres arbejdsmarked ville blive større. Hvad mener dit parti om det forslag?

Mogens Jensen: Socialdemokratiet vil arbejde for at også kommunerne og statslige aktieselskaber forpligter sig til at investere minimum 1,5 procent til kunstnerisk udsmykning og vil gerne undersøge mulighederne for at procentsatsen kan øges. I flere kommuner afsætter man f.eks. også 1,5 procent til kulturinvesteringer forbindelse med kommunale grundsalg.

Alt for mange kunstnere arbejder gratis i forbindelse med udstillinger. Skal statsstøttede udstillingssteder forpligtes til at betale honorar til udstillende kunstnere?

Mogens Jensen: Socialdemokratiet mener generelt at kunstnere naturligvis skal aflønnes, når de udfører arbejde for museer og udstillingssteder. Dette bør aftales mellem billedkunstnernes organisationer og museer/udstillingssteder. Socialdemokratiet vil også gerne se på om den ordning for aflønning, der i dag findes under Statens Kunstfond, skal indrettes på en anden måde.

Musikskolerne har deres egen lovgivning og er på Finansloven. Det gælder ikke for landets ca. 100 billedskoler, der drives på usikre kommunale og private midler. Skal billedskolerne, der årligt tilbyder billedkunstneriske aktiviteter for over 17.000 børn og unge, ligestilles med musikskolerne?

Mogens Jensen: Socialdemokratiet mener, at det er et ansvar, som påhviler de enkelte kommuner at sikre et godt tilbud om undervisning i musik, billedkunst, drama, skrivning mm. til alle børn. Vi arbejder på, at der oprettes kulturskoler med disse tilbud i alle kommuner.

De fleste erhverv har arbejdsgiverbetalt efteruddannelse, det har kunstnere ikke. Vil dit parti være med til at give billedkunstnere bedre efteruddannelsesmuligheder?

Mogens Jensen: Socialdemokratiet indgår meget gerne i en dialog om hvordan der kan sikres bedre efteruddannelsesmuligheder for billedkunstnere.

For nylig viste en stor undersøgelse, at billedkunstnere udgør en absolut lavindkomstgruppe. Hvad mener dit parti der fra politisk hold kan gøres for at forbedre kunstnerøkonomien?

Mogens Jensen: Socialdemokratiet vil være med til at sikre, at der bl.a. gennem offentlige kunstkøb sikres et økonomisk fundament for billedkunstnere. Og vi vil arbejde for, at der også i samfundet generelt er incitament til at købe billedkunst.

De færreste kunstnere har råd til en pensionsordning. Går dit parti ind for at indføre kunstnerpension?

Mogens Jensen: Socialdemokratiet indgår gerne i en dialog om hvordan kunstnernes pensionsforhold kan forbedres.

 

Bertel Haarder, Venstre,

Bertel Haarder, kulturordfører, Venstre:


Bruger staten for lidt, for meget eller tilstrækkeligt på kulturområdet?

Bertel Haarder: Vi bruger for lidt på alle kulturområder. Men nu er der i det mindste en ende på besparelserne, samtidig med at både fonde og kommuner og publikum lægger flere og flere kulturkroner. Derfor skal vi ikke hensynke i forfaldsscenarier, men argumentere positivt for kulturen.

Hvad er det vigtigste for dig at arbejde for på billedkunstområdet?

Bertel Haarder: At børnene i skolernes billedkunstundervisning lærer at se med deres øjne, hvad de ikke før kunne se, og også på anden måde udvikler deres kreative evner. Det var mig, der gav ”formning” navneforandring til ”billedkunst” for at øge ambitionsniveauet.
Og jeg vil arbejde for, at der igen bliver forbindelse mellem kunstakademiet og nogle af håndværkeruddannelserne. Når det var muligt på Struensees tid, må det også være muligt i vor tid! Det var Struensee, der beordrede Kunstakademiet til at optage hundredevis af lærlinge.

Hvis det statslige kunstcirkulære blev ført up to date, ville langt flere borgere i hele landet møde billedkunsten i hverdagen. Billedkunstnernes Forbund foreslår derfor, at cirkulæret udvides, så det også omfatter kommunerne og alle statslige aktieselskaber. Desuden bør den andel af håndværkerudgifterne, som cirkulæret forpligter bygherrer til at afsætte til kunstnerisk udsmykning, sættes op fra 1, 5 procent til 2 procent. På den måde ville der komme mere kunst i det offentlige byggeri, og billedkunstneres arbejdsmarked ville blive større. Hvad mener dit parti om det forslag?

Bertel Haarder: Det har jeg personligt stor sympati for. Det er en af de bedste måder at støtte kunsten på. Men jeg kan ikke binde Venstres handlemuligheder gennem spørgsmål som disse, selv om mange forsøger at få mig til det.

Alt for mange kunstnere arbejder gratis i forbindelse med udstillinger. Skal statsstøttede udstillingssteder forpligtes til at betale honorar til udstillende kunstnere?

Bertel Haarder: Det vil jeg umiddelbart advare imod. Det er bedre at overtale dem. Der er flere måder at gøre det på. Vi skal passe på med alt for firkantede regler.

Musikskolerne har deres egen lovgivning og er på Finansloven. Det gælder ikke for landets ca. 100 billedskoler, der drives på usikre kommunale og private midler. Skal billedskolerne, der årligt tilbyder billedkunstneriske aktiviteter for over 17.000 børn og unge, ligestilles med musikskolerne?

Bertel Haarder: Det kan jeg ikke overskue konsekvenserne af. Jeg har med glæde oplevet billedskoler mange steder og har glædet mig over det hver gang.

De fleste erhverv har arbejdsgiverbetalt efteruddannelse, det har kunstnere ikke. Vil dit parti være med til at give billedkunstnere bedre efteruddannelsesmuligheder?

Bertel Haarder: Det vil være nemt at sige ja. Men jeg vil ikke svare, før jeg er orienteret om de eksisterende muligheder og omkostningerne ved at være imødekommende.

For nylig viste en stor undersøgelse, at billedkunstnere udgør en absolut lavindkomstgruppe. Hvad mener dit parti, der fra politisk hold kan gøres for at forbedre kunstnerøkonomien?

Bertel Haarder: Det er jo et frit erhverv. Hvem som helst kan nedsætte sig og kalde sig billedkunstner. Sådan må det vist være, hvis kunsten skal trives og udfordres. Derfor er spørgsmål ovenfor om udvidelse af det statslige kunstcirkulære en bedre vej at gå.

De færreste kunstnere har råd til en pensionsordning. Går dit parti ind for at indføre kunstnerpension?

Bertel Haarder: Ja, på lige fod med andre liberale og frie erhverv, hvis der er ønske om at indbetale en del af indkomsten til pension. Men det er svært at tvinge nogen.

Da jeg var kulturminister, inviterede jeg ”Ålen”, filmmanden Aalbæk Jensen, til at besøge mig i ministeriet, for at han kunne fortælle mig, hvad han ville gøre, hvis det var ham, der var kulturminister. Hans svar var, at han i så fald ville sørge for, at der i alle kunstneriske uddannelser kom til at indgå et modul om købmandskab, fordi rigtig mange kunstnere bliver selvstændigt erhvervsdrivende uden at være tilstrækkeligt godt forberedt på det. Modulet kunne også indeholde noget om pensionsmuligheder.