Forskere vil høre om billedkunstneres arbejdsvilkår

07.11.17 | Nyheder

Vil du fortælle forskere fra Copenhagen Business School om dine arbejdsvilkår som billedkunstner?

I forbindelse med forskningsprojektet ‘Billedkunstens økonomiske rum’, som ledes af professor Trine Bille, Copenhagen Business School, efterlyser forskerne billedkunstnere, som er interesseret i at stille op til et interview.

I foråret udsendte forskerne et spørgeskema til hjemlige billedkunstnere om arbejds- og levevilkår. Nu vil de gerne uddybe dette datamateriale med en række interviews med billedkunstnere, der vil dele personlige erfaringer fra arbejdslivet som kunstner.

Kan du afsætte tid til en samtale (1-1,5 time) med en af forskerne, der er tilknyttet projektet? Så henvend dig inden den 15. november 2017 til lektor Ana Alacovska på CBS på:

aa.msc@cbs.dk

Projektet er finansieret af Ny Carlsbergfondet, Bikubenfonden og Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst, og gennemføres med hjælp og sparring fra bl.a. Billedkunstnernes Forbund.