Galleri Blæst tilbyder arbejdsophold

20.08.19 | Opslagstavle

Galleri Blæst – For the Joy of Art (www.fjoa.dk) tildeler arbejdsophold til kunstnere, der arbejder med figurativ billedkunst.

Vi tilbyder et værelse på første sal i en nybygget hovedbygning, hvor familien på to voksne og en hund også bor.
Værelset er 32 m2 og har eget bad og toilet (7 m2).
Opholdene er normalt af 1-2 ugers varighed og er gratis for kunstneren.
Der er mulighed for at spise alle måltider sammen med familien uden beregning.
Galleribygningen benyttes som atelier under opholdet.

Galleriet ligger i første række til Limfjorden i rolige og landlige omgivelser i Klitgård Fiskerleje mellem Aalborg og Nibe. Der er busstoppested for bus til Aalborg 600 meter fra galleriet. Omgivelserne er strand, græsmarker og en gammel landbohave med frugttræer, bærbuske og stauder.

Ansøgning skal indeholde en kort redegørelse for, hvad opholdet tænkes anvendt til og sendes som mail til christine@fjoa.dk.