Competition for Ferme-Asile's Residency Program in Sion (Switzerland) ... læs mere >>>

Assistant Professor in Art - Painting and Drawing - University of California, Riverside ... læs mere >>>

Hus med atelier til salg i Aabenraa ... læs mere >>>

Nomineret til BKF-pris: Kunstnere skaber nyt liv i lokalmiljøet... læs mere >>>

Nyt nummer af Fagbladet Billedkunstneren på gaden ... læs mere >>>

Hirsholmene



Arbejdsophold i Kunstnerboligerne på Hirsholmene 
 

Der er to boliger i Bovins Hus (Fyrassistentsboligen) på Hirsholmene til rådighed for arbejdende kunstnere.

Hirsholmene ligger tre kvarters sejlads fra Frederikshavn. Øerne på i alt 45 ha er et naturreservat med 40.000 ynglende måger i forsommeren. Der er et par fastboende på Hirsholmene, mens de øvrige huse, en lille snes stykker, bliver brugt som sommerhuse. Hvis man kommer uden for sæson kan man undtagelsesvis opleve, at man er alene på øen.
 


Der er i perioden fra marts til slutningen af november 3 ugentlige forbindelser med postbåden fra Frederikshavn, i skolernes sommerferie flere, men i vintermånederne er der kun forbindelse om lørdagen. Mad og andre fornødenheder bliver sejlet ud efter bestilling pr. telefon.

I Fyrassistentboligen (Bovins Hus) er der to lejligheder:

I lejligheden på stueetagen er der 2-3 sengepladser, stue og arbejdsværelse. Endvidere er der et elektronisk klaver til rådighed.

I lejligheden på 1. sal er der arbejdsværelse/stue og soveværelse med 2 sengepladser.

I det lille udhus bag Fyrassistentboligen er der indrettet et atelier med ovenlys. Der aftales ifm med tildelingen af ophold hvem af de besøgende kunstnere, som har fortrinsret til at bruge atelieret.

Der kan tildeles arbejdsophold i kunstnerboligerne af mindst en måneds varighed.

Prisen i 2016 var 4.900 kr./måned for stuelejligheden og 3.700 for 1. sal.
For BKFs medlemmer var prisen i 2016 hhv. 2.900 kr. og 2.200 kr. måned!

Ansøgningerne skal indeholde de nødvendige personlige data og en kort beskrivelse af intentionerne med arbejdsopholdet, samt angivelse af den foretrukne periode og evt. ønske om at bruge atelieret.

Fristen for ansøgninger om ophold i 2016 var den 15. oktober 2015

Der er ikke pt. mulighed for ansøge om ophold i 2017.

Evt. ledige perioder kan efterfølgende søges løbende.
De opslås på BKFs opslagstavle .
 

Fotos: Torben Glarbo