Den Danske Nationalkomité for IAA, International Association of Art
v/Billedkunstnernes Forbund
Vingårdstræde 21, 1.th.
1070 København K
www.aiap-iaa.org

International Association of Art (IAA) er en verdensomspændende organisation for billedkunstnere, som blev grundlagt i 1954.  IAA er repræsenteret i ca. 110 lande. Organisationens formål er at stimulere internationalt samarbejde mellem billedkunstnere og forbedre billedkunstnernes økonomiske og sociale forhold.

På bagsiden af BKF medlemskortet er trykt et IAA-kort (International Identity Card for Professional Artists). Kortet giver mulighed for at se udstillinger gratis, når man rejser i udlandet.

Her kan du se IAAs officielle liste over hvilke udstillingssteder, der accepterer kortet:

List of institutions accepting IAA card february 2020

IAA er tilknyttet UNESCO som NGO.

De enkelte landes nationalkomitéer er struktureret i fem forskellige kulturelle regioner: Europa (se http://www.iaa-europe.eu), Afrika, Asien/Stillehavet, De arabiske stater og Latinamerika/Caribien.

Igennem Den Danske Nationalkomité for IAA kan der rekvireres et IAA toldcertifikat, som giver billedkunstnere mulighed for at transportere værker told- og momsfrit over landegrænser.

Læs mere om IAA på organisationens hjemmeside: www.aiap-iaa.org