Der er kort vej fra inspiration og idé til det at realisere en udstilling på den selvorganiserede kunstscene. Måske derfor udvikler uafhængige kunstner- og kuratordrevne udstillingssteder ofte koncepter og eksperimenterende udstillingsformater, som større kunstinstitutioner bliver inspirerede af – og som de konkret kan tage ved lære af, siger Mikkel Bogh, direktør for Statens Museum for Kunst.
“De kunstnerdrevne steder kan noget særligt, synes jeg: Der er ofte en sensibilitet og nuancering i kunstnernes aflæsning af hinandens arbejde. I kunstnerkurateringen opstår en kollegial dialog, som i de bedste tilfælde skaber helt nye stemmer, der taler sammen.”
Sådan siger Mikkel Bogh, direktør for Statens Museum for Kunst, i en artikel i en temaudgave af Fagbladet Billedkunstneren om den selvorganiserede kunstscene.
Statens Museum for Kunst samarbejdede sidste år med udstillingsstedet CAMP – Center for Art on Migration Politics, der er blandt de nominerede til BKF-prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2017.
Og samarbejdet med CAMP viser en ny retning for Danmarks nationalgalleri, siger Mikkel Bogh i Fagbladet Billedkunstneren:
“Vi vil gerne blive bedre til at invitere kunstnerdrevne steder ind i huset og skabe udstillinger sammen. Det handler ikke om, at vi går ud i byen og køber spændende udstillingskoncepter, som så forflyttes til SMK. Heller ikke om at dem, vi inviterer ind, skal ‘oversættes’ så de ligner det, vi plejer at lave på SMK. Det handler om, at der forhåbentlig kan opstå noget nyt i mødet. Vores samarbejde med CAMP har været meget stimulerende og er et eksempel på, hvor godt det kan fungere,” siger han.
Øverst: Fra Migrationspolitik: Tre CAMP-udstillinger på Statens Museum for Kunst, 2016. Tiffany Chung: i-MAP/Frontex/IOM: Omkomne i Middelhavet på de mest befærdede migrationsruter til Europa (pr. 1. september 2015) (2015). Blæk og olie på velin og papir, 30 x 21 cm. Privateje. Foto: Kunstneren.
Store kunstinstitutioner har brug inspirationen og dialogen med de små udstillingssteder, der hurtigt kan opfange og respondere på de ting, der sker i verden omkring os, fortæller direktøren.
“Kunstner- og kuratordrevne udstillingssteder kan typisk arbejde med tematiske kombinationer, som går på tværs af de formater, store kunstinstitutioner er vant til at tænke i. Selvom de har små budgetter, kan de ofte arbejde friere i forhold til økonomi og langtidsplanlægning. De er ikke underlagt samme administrative og organisatoriske krav, som vi er i det institutionelle kunstliv.”
Hvilken rolle spiller de kunstnerdrevne steder for udviklingen i kunstlivet?
“Den selvorganiserede kunstscene spiller en meget vigtig rolle. Her finder vi kunstnere og projekter, som måske ikke umiddelbart opfanges og vises i de kommercielle gallerier eller på kunstinstitutionerne. Kunstnere, der måske ellers ville være usynlige, præsenteres ofte her for første gang, og mange af dem får dermed mulighed for at nå bredere ud. Desuden sker der et væsentligt kunstnerisk og kuratorisk udviklingsarbejde på de uafhængige udstillingssteder. Udstillingerne er ofte eksperimenterende og undersøgende, der er ofte tale gruppeudstillinger, hvor der arbejdes projektorienteret.”
Stærkt dansk miljø
Der er således god grund til at glædes over den frodige underskov af uafhængige, kunstner- og kuratordrevne udstillingssteder, vi har herhjemme, mener Mikkel Bogh:
“Det kunstnerdrevne miljø i Danmark er usædvanlig stærk set i både international og specifik nordisk sammenhæng. F.eks. har hverken Stockholm eller Oslo en selvorganiseret kunstscene af samme volumen som den københavnske. Energien i det selvorganiserede kunstliv i København minder om New Yorks i 1960’erne og 70’erne – hver gang et udstillingssted lukker, skyder to nye op andre steder i byen. Man kan begræde, at gode udstillingssteder ikke får et langt liv, men på den anden side er midlertidigheden med til at sikre konstant fornyelse på den selvorganiserede scene. De kunstnerdrevne udstillingssteder er med til at forme udviklingen i hele kunstlivet. De udgør en værdifuld del af kunstens økosystem.”
– 9. oktober 2017.