Billedkunstner Kasper A. Holm er medlem af det virtuelle projektrum ORAUM, der vandt ekstralegat ved uddelingen af BKF-prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2016.
BKF uddeler også i 2017 prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder. Nominér din favorit ved at sende en mail med 5-10 linjers begrundelse til bkf@bkf.dk inden 15. august 2017!
Interviewet med Kasper A. Holm blev bragt første gang i Fagbladet Billedkunstneren, december 2016:
Hvilken rolle spiller den selvorganiserede kunstscene for udviklingen i kunstlivet, som du ser det?
Den spiller mange roller, og det er netop dens styrke – den er mere fleksibel og giver plads til den kunst, der ellers ikke når ud til institutionerne.
Men det betyder også, at den har en marginaliseret position, der som regel bliver udlignet igennem idéen, at det er på den kunstnerdrevne scene man ser den nye, eksperimenterende kunst.
Vi har dog brug for mere social forankring, f.eks. igennem offentlig kunst – der er Skovsnogen Art Space et udmærket eksempel på et projekt, der virkelig rykker ved noget.
Hvilke selvorganiserede udstillingssteder og projekter har især gjort indtryk på dig de seneste år?
CAMP / Center for Art on Migration prioriterer kunstnere med flygtninge eller migrant erfaring er et fantastisk initiativ i Trampolinhuset. Da Trampolinhuset har været under sparekniven, giver det virkelig god mening at skabe opmærksomhed omkring, hvad de gør i huset, og om de komplekse problemstillinger de evner at håndtere i udstillingerne.
Jeg vil også anbefale alle at tage forbi Country Town i Gl. Dybe Mejeriby ved Bovberg Fyr.
Teksas er også et virkelig spændende udstillingssted, i Græsted ca. 50 km udenfor København, drevet af billedkunstnerne Karin Lind og Peter Holm.
Hvilke kunstnerdrevne udstillingssteder og projekter har du selv medvirket i?
Jeg blev medlem af FUKK (Foreningen for Uafhængige Københavnske Kunstnere) da jeg først flyttede til København i 2012 – gruppen var startet et år inden og havde en enkelt udstilling bag sig. Målet var at lave en alternativ kunstskole, som vi hele tiden skabte og genskabte med hinanden og på den måde bidrog vi alle til en form for kollektiv læring.
Vi besluttede sjældent noget, hvis vi ikke var enige. Faktisk var det et meget smukt dogme, der tvang gruppen ud i nogle svære sociale situationer og det blev temaet for mange af FUKK’s værker. Vi var alle sammen lidt skæve og uformelige og nød, at der var frihed til ikke at fokusere på individet. Efter to gode år gik jeg ud af gruppen, for at fokusere på mine egen praksis, men FUKK fortsætter ufortrødent og har bl.a. samarbejdet med CHERYL fra New York – et ret skørt kollektiv, der også helt klart er en anbefaling værd.
Hvor FUKK var et meget konkret sted (vi havde værksted på det nu nedrevne PB43 på Amager) – er ORAUM for mig et særligt ikke-sted, hvor de mest usandsynlige møder kan ske. Da vi først begyndte at samarbejde om projektet Homemade Spacecraft var jeg ret imponeret over, at de andre sprang på så utopisk en idé – det var kun igennem ORAUM at det syntes muligt. Initiativet til at skabe noget nyt kan sagtens komme fra en enkeltperson, men for at ›virussen‹ så at sige kan sprede sig, må den deles og formidles. Det har internettet muliggjort, og derfor er ORAUM en naturlig konsekvens af den udvikling – kunstnerkollektiver opstår ikke blot på nettet, de agerer også på nettet. Det bliver sjovt at se, hvor meget vi kan sprede os på kryds og tværs af discipliner og medier.
