Ledigt atelier/studio i Spinderihallerne, Vejle

05.11.18 | Opslagstavle

I Spinderihallerne har vi et ledig atelier-studio til leje for en professionel kunstner eller designer pr. 1. december – eller snarest.

Atelieret er nordvendt med ovenlys og er ca. 18 m2. Mdl husleje 2060 kr. Huslejen er inklusiv el, vand, varme, trådløst netværk og rengøring af fællesområderne.

Som lejer i Spinderihallerne bliver du en del af et fællesskab sammen med 80 øvrige kreative iværksættere/kunstnere. Spinderihallerne har en hyggelig café, hvor vi spiser frokost sammen og mange kulturelle arrangementer for borgere og os, der arbejder her. Spinderihallerne har højt til loftet med plads til både fordybelse og nye ideer.

Hvis du er interesseret, så kontakt Eva Sommer Hansen på tlf. 2250 2492, e-mail evsha@vejle.dk

www.spinderihallerne.dk