To lektorater i billedkunst ledige på Det Jyske Kunstakademi ... læs mere >>>

Call for Participation in the 28th Kunstschau 2018 ... læs mere >>>

Har du noget, du ønsker at udstille på Godsbanen i Aarhus? ... læs mere >>>

Nomineret til BKF-pris: Kunstnere skaber nyt liv i lokalmiljøet... læs mere >>>

Nyt nummer af Fagbladet Billedkunstneren på gaden ... læs mere >>>

Legatboliger og gæsteatelierer i Danmark

Brechts Hus
Skovbostrand 8
5700  Svendborg
Tlf. 62 23 50 05 (Søren Lind)
https://svendborgbibliotek.dk/page/brechts-hus

Stråtækt bindingsværkshus, hvor forfatteren Bertolt Brecht, som flygtning fra nazi-Tyskland boede fra 1933-39. I dag stilles huset til rådighed for folk fra hele verden, der - for en periode - har brug for ro til kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde. Huset ligger på Skovsbo Strand, 3 km vest for Svendborgs centrum/havn og ganske tæt på sundet. Der er intet ansøgningsskema og ansøgninger behandles løbende.
 

Dutrupgaard
Kongevejen 256
3070 Snekkersten
Tlf. 60 22 92 10
www.dutrupgaard.dk

Dutrupgaard tilbyder trygge rammer for fordybelse, ro og inspiration, som eksempelvis Piet Hein har nydt godt af. Billedkunstnere kan tage ophold på Dutrupgaard for at færdiggøre et arbejde, lave research eller for at give sig i kast med et nyt projekt. Den gennemrenoverede, trelængede ejendom fra 1870 er et fristed, hvor den hjemlige atmosfære og de fredfyldte omgivelser inspirerer til skabende og kreative processer. Her mødes en mangfoldighed af kunstnere fra hele Norden.


FAIR
Fabrikken for Kunst og Design
Sundholmsvej 46
2300 København S
Tlf. 32 54 94 24
http://ffkd.dk/content/fair-programmet

FAIR er et residency program på Fabrikken for Kunst og Design for kunstnere fra de nordiske og baltiske lande. Formålet er at give en international kunstner mulighed for at udføre et projekt på Fabrikken. I samarbejde med programmets kurator, vil en event eller udstilling blive arrangeret under opholdet. Hvert år inviteres 4 kunstnere hver til et 2-måneders ophold. Som Fair artist in residence modtager man et månedligt legat på 5.000 DKK, får dækket rejseudgifter, indlogering, en cykel og et værksted på fabrikken for Kunst og Design. Se hjemmesiden for ansøgningsfrister mm.


Guldagergaard
International Ceramics Research Center
Heilmannsvej 31 A
4230 Skælskør
Tlf. 58 19 00 16
www.ceramic.dk

Guldagergaard er et internationalt center for udviklingen af keramisk kunst, håndværk og design. Kunsthåndværkere, designere og billedkunstnere fra hele verden kan søge om værkstedsophold af 1-6 måneders varighed til at udvikle keramiske projekter af praktisk, teknisk, kunstnerisk eller kunstteoretisk betydning. Der er værkstedsplads og bolig (begge dele skal der betales for) til max 12 personer. Elektronisk ansøgningsskema og mere info på hjemmesiden.


Gæsteatelier Hollufgård
Hestehaven 201
5220 Odense SØ
Tlf. 63 75 00 95
www.gah.dk

Gæsteatelier Hollufgårds faciliteter stilles til rådighed for danske og udenlandske gæstekunstnere, der kan søge arbejdsophold af max. 6 måneders varighed. Der skal indsendes skriftlige ansøgning. Detaljeret beskrivelse af faciliteter og betingelserne for at komme i betragtning som gæstekunstner findes hjemmesiden.


Jeckels Hotel i Gl. Skagen
v/Fonden til bevarelse af Jeckels Hotel
Jeckelsvej
9990 Gl. Skagen
www.jeckels.dk (Hotellets hjemmeside)

Hvert år udlodder Fonden nogle ugers arbejdsophold i en af hotellets mindre lejligheder med eget køkken. Ugerne er 2, 3, 4, 5, 6 samt 46, 47, 48 og 49. Normalt tildeles ophold af 1-2 ugers varighed, men principielt kan man søge ubegrænset tid. Opholdene er gratis, og man får et fast beløb på kr. 500 til dækning af rejseudgifter. Man er på egen kost. I forbindelse med hotellet er der et atelier. Ansøgning skal indeholde kort redegørelse for, hvad opholdet tænkes anvendt til. Ansøgningsfrist er 1. oktober.


Klitgården
Damstedvej 39
9990 Skagen
www.klitgaarden.dk

Klitgården er et refugium for bl.a.kunstnere, som har brug for at kunne koncentrere sig om et projekt eller et værk. Der er i alt plads til 15 personer, som alle får et værelse med arbejdsbord og adgang til fælles rum. Derudover er der tre atelierer. Tre daglige måltider bliver serveret. Der bliver i perioder stillet legater til rådighed for kunstnere til arbejdsophold på Klitgården fra forskellige fonde. Disse legater dækker som regel opholdsudgifterne på Klitgården i 2 uger, på nær en egenbetaling på 110 kr/dag.

Der er to årlige ansøgningsfrister: den 31. marts og 30. september. Ansøgningerne med beskrivelse af intentionerne for opholdet samt CV skal sendes direkte til Klitgården Fonden. For at komme i betragtning skal man være medlem af en af Dansk Kunstnerråds medlemsorganisationer (herunder BKF) og ikke have modtaget et tilsvarende legat i de seneste 2 år.


Kunsthal vARTe
Smedegade 35D
6800 Varde
Tlf. 21 59 27 08
www.varte.dk

Kunsthal vARTe er et non-profit fristed / residency, udstillingssted og åbent atelier for professionelle og seriøse kunstnere. Kunstnerne kan søge ophold af en måneds varighed. Der skal ikke betales for opholdet med et beløb, men bidrages til driften med et kunstværk.

Kunsthal vARTes lokaler rummer i alt 333 m2, fordelt med 170 m2 på to udstillingslokaler, 101 m2 atelier samt en kunstnerbolig på 62 m2. Derudover er der en hyggelig lille brostensbelagt gård med cafébord og stole. Atelieret/værkstedet indeholder et køkken med to kogeplader, opvaskemaskine, mikroovn, køleskab og fryser samt arbejdsborde og stole. Der er desuden et badeværelse tilknyttet. I baglokalet er der et arbejdsbord med vask, plads til opbevaring og et lille gæstetoilet med vask.
I kunstnerboligen er der en hyggekrog, to sovepladser og en kontorplads. Alt er nyrenoveret, og der er gratis internet.


Kunstnerboligen 'Gammel Have'
v/adv. Peter Flint Jensen
Tlf.  62 62 39 00
www.gammelhave.dk

Huset er beliggende i landsbyen Sødinge på Midtfyn og indeholder arbejdsværelse, stor stue og to soveværelser med ialt fire senge. Der er en anneksbygning med atelier på 40 m2. Opholds varighed er typisk en måned, evt. flere. Pris pr. måned i perioden maj-september er 3.700 kr. pr. måned + forbrug af el og varme. Resten af året (oktober-april) er prisen 2.700 kr. pr. måned + det forbrug, der ligger ud over 2.000 kr. Ledige perioder annonceres på hjemmesiden. 


Kunstnerboligerne ved Tranum Strandgård
Tranum Strandgårds Kunst- og Kulturcenter
Strandvejen 143, Tranum
9460 Brovst
Tlf. 23 86 75 02
www.tranumstrandgaard.dk

Kunstbolig 1. er på 45. m2 og indeholder soveværelse (2. pers.), badeværelse med vaskemaskine og stue med køkken/atelier. Der er staffeli, TV og musikanlæg. Boligen er nyrenoveret. Lejes ud hele året og medlemmer af BKF får en særpris på 1200 kr. pr. uge + forbrug 300 kr .
Kunstbolig 2. ligger i den vestlige ende af stuehuset og på på 65m2 og indeholder separat køkken,  stort rum m. brændeovn, der opdelt i sove-(2 pers.) og arbejdsrum med staffeli, badeværelse. Lejes ud hele året og gerne i et længere lejemål. Medlemmer af BKF får en særpris på 1400 kr. pr uge + forbrug 350 kr., og 4.600 kr. pr. md. + forbrug 1.200 kr.
Ved længevarende ophold mulighed for at udstille værker lavet under opholdet efterfølgende år. Ligeledes er der god mulighed for at lave kurser og andre events. Der er også mulighed for at leje sig ind på stededts Kunstværksted. Find mere info på hjemmesiden.
Tranum Strandgård ligger helt unikt  300 m. fra Vesterhavet i Jammerbugten, der er 3. km. Til Lien Bakker og ca. 20. km til Blokhus.


Kunstnerboligerne på Hirsholmene
Der er to kunstnerboliger i Bovins Hus (Fyrassistentboligen) på Hirsholmene. Boligerne er indrettet til hhv. 2 og 4 personer. Til den ene hører atelier med ovenlys indrettet i et lille udhus. Der er kun 6 fastboende på Hirsholmene, der ligger tre kvarters sejlads fra Frederikshavn. Øerne, som ejes af Naturstyrelsen er på i alt 45 ha, og er et naturreservat.

Arbejdsophold af mindst en måneds varighed på Hirsholmene kan tildeles.
Der kan ikke pt søges ophold på Hirsholmene.


Legatboligen Kongegården i Korsør
Kongegaarden
Algade 25
4220 Korsør
Tlf. 58 37 78 90
www.kongegaarden.dk

Legatboligen på 67 m2 og det nærliggende Bomhus stilles til rådighed som arbejdslokale for anerkendte billedkunstnere i max. et år. Der kan ansøges året rundt. En ansøger, der kommer i betragtning, skal betale et depositum på 3.000 kr. til dækning af evt. skader på boligen under opholdet samt 1.000 kr. pr. måned til dækning af udgifter til el, vand og varme. Fondsbestyrelsen kan kontaktes ved henvendelse til den daglige leder på: info@kongegaarden.dk


Løgumkloster Refugium
Refugievej 1
6240 Løgumkloster
Tlf. 73 74 51 03

www.loegumkloster-refugium.dk

Løgumkloster Refugium tilbyder ophold for enkeltpersoner eller mindre grupper, der i respekt for stedets særlige karakter søger ro til at arbejde koncentreret med opgaver af studiemæssig, litterær eller anden kunstnerisk art. Der tilbydes ophold  inkl. fuld forplejning i skønt værelse med bad og toilet samt opredning til en særpris på 725 kr. pr. døgn i min. 4 døgn. Ansøgninger behandles løbende og der er intet ansøgningsskema.


Ræveskiftet, Hornbæk
v/Malene Schiøtz Winding
Ræveskiftet 33
Havreholm
3100 Hornbæk
http://olehaslundskunstnerfond.dk/raeveskiftet/

Ræveskiftet omfatter 5 små huse med 1 rum til 1-2 personer og 7 familiehuse med 3 soveværelser, stue og køkken til max. 6 personer. Udendørs toilet. Ophold i Ræveskiftet tildeles gratis i 2-ugers perioder i skolernes sommerferie og 3-ugers perioder i den øvrige tid fra maj til ultimo oktober efter ansøgning. Dog betales for elektricitet  ml. 750-2000 kr. afhængig af måned. Husene tildeles i skolernes sommerferie primært familier med skolesøgende børn. Ræveskiftet ligger i et naturskønt område - knap 5 km fra nærmeste indkøbsmuligheder og station. Fra Hornbæk Station er der bus til Ræveskiftet en gang i timen.
Skriftlig ansøgning skal sendes hvert år inden den 1. marts med bl.a. information om ansøgers uddannelse, arbejde, antal personer og hvilken periode, der søges. Elektronisk ansøgningsskema på hjemmesiden. Besked om tildeling gives ultimo marts.


Svanekegården
Skippergade 2-8
3740 Svaneke
Tlf. 56 49 73 72
www.svanekegaarden.dk

Svanekegården på Bornholm råder over 3 kunstnerboliger og et kermaikværksted, der stilles til rådighed i perioden 1. oktober-15. juni for 1.000 kr. for den første uge, derefter 500 kr. pr. uge - samt slutrengøring for 300 kr. Man skal selv medbringe sengetøj, håndklæder og viskestykker. Forfattere, komponister, malere, keramikere og andre kunstnere, der ønsker at komme i betragtning til Svanekegårdens keramiske værksted, udstillingslokaler eller kunstnerboliger, kan indsende ansøgningsskema, der findes på Svanekegårdens hjemmeside.


Vendsyssel Kunstmuseums Gæsteatelierbolig
P. Nørkjærs Plads 15
9800 Hjørring 
Tlf. 98 92 41 33
www.vkm.dk

I tilknytning til Vendsyssel Kunstmuseum er der indrettet gæsteatelier med en 1-værelses bolig. Kunstnere, forskere o.a. kan komme i betragtning til et ophold af 14-dage til 1 måneds varighed. Opholdet er gratis, men for billedkunstneres vedkommende forventes de at kvittere for opholdet med et selvportræt, ligesom atelieret skal være åbent for museets gæster i nærmere aftalte tidsrum.
Ansøgninger sendes til museet og behandles løbende. I ansøgningen skal begrundes, hvorfor man ønsker at låne atelier og bolig. CV skal vedlægges.

 

I øvrigt henviser vi til BKFs Kunstnerboliger Klik her

BKFs medlemmer kan ydermere rekvirere en liste over kunstnerboliger af mere permanent karakter (legatboliger, foreninger, andelsforeninger mv) ved henvendelse til sekretariatet på bkf@bkf.dk eller tlf. 33 12 81 70.