Få en mentor hos BKF

Som medlem af BKF kan du få et mentorforløb med en erfaren billedkunstner eller kunstprofessionel.

Du kan bruge det til at blive skarpere på kunstneriske problematikker og få feedback på dine værker, på at udvikle en karriereplan eller på at drøfte, hvordan du får et bedre arbejdsliv. Du bestemmer selv, hvad forløbet skal fokusere på.

Tilbuddet gælder ikke studentermedlemmer.

Gudrun Hasle og Sarah Rathje er henholdsvis mentor og mentee i BKF’s mentorordning. Foto: Malene Nors Tardrup.

Mentorforløbet

Et mentorforløb består som udgangspunkt af tre møder (ca. 1-2 timer pr. gang):

Et opstartsmøde, hvor I taler om det eller de emner, som du gerne vil have i spil med din mentor.
Sammen lægger I en plan for, hvad I vil forsøge at opnå med mentorforløbet.

Midtvejs i forløbet arrangerer I oftest et lidt større arbejdsmøde, hvor I går i dybden med emnet.
Sammen lægger I et mål for, hvad der gerne må ske inden afslutningen af jeres forløb.

I udgangspunktet skal menteen komme til mentoren, medmindre andet aftales.
Evt. transportudgifter dækkes ikke af BKF.

Ved afslutningen af jeres forløb evaluerer I processen og snakker om, hvilke mål du kan arbejde med fremover.

Vælg mellem følgende mentorer:

Kunstnere

Anja Franke (København) Klik her…

Bodil Nielsen (København) Klik her……

Gudrun Hasle (København) klik her….

Hannah Heilmann (København) klik her…

Jeannette Ehlers (København)  klik her….

Jette Gejl Kristensen (Aarhus) klik her…

Katja Bjørn (Aarhus) klik her…

Kristoffer Ørum (København) klik her…

Pernille Kapper Williams (København)  klik her…

Sonja Lillebæk Christensen (København) klik her…

Søren Thilo Funder (København) klik her…

Ulla Hvejsel (København) klik her…

Vladimir Tomic (København) klik her…

Kunstformidlere

Birgitte Kirkhoff Eriksen (Roskilde/København) klik her..

Henrik Broch-Lips (Aalborg, Aarhus & København) klik her..

Jacob Lillemose (København) klik her…

Jesper Elg (København) klik her…

Økonomi:

Der er en egenbetaling fra dig som mentee på 500 kr., som du indbetaler på forhånd til BKF.
Din mentor modtager et honorar på 3.000 kr., når forløbet er afsluttet.

Ansøg:

Udfyld og send ansøgningsskemaet nederst her på siden.
Du modtager svar, så snart vi har matchet dig med en af de mentorer, du ønsker. Hvis de allerede er engageret, kontakter vi dig, så du kan foretage et nyt mentorvalg.

(Du skal være medlem af BKF for at deltage i mentorordningen. Er du ikke medlem endnu, kan du melde dig ind her. Bemærk desuden at du kan ikke få et mentorforløb og komme til en værkstedssamtale indenfor det samme år.)


Ansøgningsskema BKF’s mentorordning

Mentor

Udfyld dette skema, hvis du vil ansøge om et mentorforløb