Kultur er ifølge danskerne den lim, der binder samfundet sammen på nationalt og lokalt plan. Kultur er med til at udvikle børns kreativitet, kritiske sans og forståelse for det samfund, de lever i – og offentlig finansiering af kulturen bakkes desuden klart op af et flertal af danskerne.
Det fremgår af analysen ‘Mellem ballet og biografer – kultur ifølge danskerne’, som udgør den hidtil mest dybdegående skildring af kulturens værdi og betydning for danskerne.
Analysen er udarbejdet på baggrund af en stor spørgeskemaundersøgelse, foretaget af Tænketanken Mandag Morgen på foranledning af Altingets kulturpolitiske netværk.
Kultur i nyt lys
Baggrunden for undersøgelsen er, at kultur oftest havner på sidstepladsen, når valgforskere i meningsmålinger beder danskerne om at udpege, hvilke områder der bør modtage flere offentlige kroner. Det sker, selvom danskerne er de største kulturforbrugere i Europa – vi går på museer, i teateret og til koncerter som aldrig før, og forbruger kulturoplevelser af alle slags.
Dette modsætningsforhold undrede Altingets kulturpolitiske netværk, der i den nye analyse ønskede at gå anderledes til værks end i tidligere undersøgelser af danskernes holdninger til kultur og kulturpolitik.
Kulturpolitisk hjertestarter
Den nye rapport analyserer således ikke kultur i forhold til andre offentlige anliggender eller velfærdsydelser, men forholder sig til kultur på kulturens egne præmisser: Kulturen, som den tager sig ud i lokalsamfundene. Kulturen som ingrediens i den almene dannelse. Kulturen som fundament for velfærdsstaten og som nødvendig for sammenhængskraften i samfundet. Også danskernes holdning til det offentliges rolle i finansieringen af kulturen er blevet undersøgt.
“Forhåbningen er, at de mange flere nuancer vil fungere som hjertestarter for den offentlige debat om kulturens rolle i det danske velfærdssamfund,” lyder det i forordet til rapporten.
Her er et udpluk af resultaterne:
Kulturelle storforbrugere
Danskerne er kulturelle storforbrugere blandt landende i EU: 5,5 pct. af danskernes årlige forbrug bliver brugt på kulturaktiviteter og -produkter. Museerne er de vigtigste kulturinstitutioner at have adgang til, mener danskerne.
Vigtigt for både fællesskabet og den enkelte
Kulturen fremmer oplysning og styrker den demokratiske samtale i landet, mener de fleste. Knap to ud af tre danskere (65 pct.) mener for eksempel, at danske kulturoplevelser øger deres forståelse for samfundet.
En stor andel ønsker også, at kulturoplevelser giver et rum til refleksion og en mulighed for at blive klogere på sig selv. Halvdelen af danskerne (50 pct.) er således enige i, at de gerne vil komme til at tænke over deres eget liv, når de deltager i en kulturel oplevelse.
Over halvdelen af danskerne (55 pct.) mener desuden, at kulturoplevelser er medvirkende til at skabe større forståelse for andre borgere i Danmark.
Grafik: Mellem ballet og biografer – kultur ifølge danskerne. Tænketanken Mandag Morgen 2019.
Klassisk kulturbegreb
Selv om danskerne i stor stil benytter sig af kulturaktiviteter, som er tilgængelige i dagligstuen, er det klassiske kulturformer uden for hjemmet, danskerne primært forbinder kulturbegrebet med. Når man spørger danskerne, i hvilken grad de forbinder en række tilbud og oplevelser med ordet ’kultur’, svarer knap otte ud af ti (76 pct.), at de i høj grad forbinder museer med begrebet.
Kultur skaber sammenhængskraft
Kultur betyder meget, både for den enkelte og for fællesskabet, fremgår det af undersøgelsen.
Flertallet af de adspurgte i undersøgelsen erklærer sig således enige i disse udsagn:
Kulturoplevelser binder os sammen som nation. Kulturoplevelser er med til at gøre Danmark til et bedre sted at bo. Kulturoplevelser giver mig en større forståelse for samfundet og samfundsproblematikker. Kulturoplevelser er med til at sætte fokus på vigtige emner i den offentlige debat:
Vigtigt for lokalsamfund
Men kulturen er ikke kun til gavn for samfundet på nationalt plan. Et stort flertal af danskerne mener også, at kulturen i lokalsamfundene rundtomkring i landet bidrager til at styrke den lokale sammenhængskraft:
63 pct. er enige i, at lokale kulturoplevelser giver en følelse af tilknytning til deres lokalsamfund, og godt halvdelen af danskerne (56 pct.) mener, at lokale kulturoplevelser øger forståelsen for deres medborgere i lokalsamfundet.
Vigtigt for næste generationer
Ifølge danskerne rummer kunst- og kulturoplevelser et potentiale i forhold til at udvikle fremtidens demokratiske samfundsborgere. 77 pct. af danskerne mener eksempelvis, at kulturoplevelser i barndommen kan være med til at øge børns forståelse for det samfund, de lever i, mens 70 pct. er enige i, at kultur i barndommen bidrager til at udvikle børns kritiske sans.
Blandt danskerne er der også stor tiltro til, at kunst og kultur gavner børns faglige kompetencer og udvikling. Hele 80 pct. af danskerne er enige i, at kulturoplevelser i barndommen bidrager til at understøtte børns faglige læring, mens 72 pct. mener, at kulturoplevelser bidrager til at styrke relationer mellem børn.
Offentlige midler spiller en vigtig rolle
Når danskerne bliver spurgt om, hvor stor en del af kulturlivet, der skal finansieres af offentlige midler, er der opbakning til, at hovedparten af kulturlivet skal have tilskud – fremfor kun de få kulturtilbud, der under ingen omstændigheder ville kunne klare sig selv økonomisk.
Lidt over halvdelen af danskerne (55 pct.) er således mest enige i, at ”et stærkt kulturliv er en del af det grundlag, samfundet er bygget på. Derfor er det nødvendigt, at det offentlige er med til at finansiere en stor del af kunst- og kulturlivet”.
Den gyldne middelvej
Spørger man danskerne, om det offentlige tilskud skal tilgodese kultur med enten et smalt publikum, med et bredt publikum eller begge dele, er svaret den gyldne middelvej.
Lidt under halvdelen af danskerne (47 pct.) er mest enige i svar-muligheden: ”Det offentlige tilskud til kunst og kultur skal primært tilgodese kunst- og kulturoplevelser, der har bred opbakning blandt danskerne, og de kunst- og kulturoplevelser, der har et smallere publikum”.
Næsten hver anden dansker mener dermed, at det offentlige tilskud til kultur ikke nødvendigvis skal afmåles ud fra publikums størrelse, men derimod skal sikre, at der findes et bredt udbud af kulturtilbud. Ifølge en lidt mindre, men dog relativt stor andel af danskerne er det omvendt vigtigt at prioritere de offentlige midler efter publikums størrelse.
Mere end hver tredje dansker (36 pct.) erklærer sig således mest enig i, at det offentlige tilskud til kunst og kultur primært skal tilgodese kunst- og kulturoplevelser, der har den brede befolknings interesse – og at pengene altså skal gå til de dele af kulturen, som flest danskere opsøger.
Kilde: Mellem ballet og biografer – kultur ifølge danskerne. Tænketanken Mandag Morgen 2019.
Øverst: I projektet Kunst i Værebro Park skaber billedkunstnerne Karoline H. Larsen, Jesper Aabille, Javier Tapia og Heine Thorhauge Mathiasen kunst til og med beboerne i området. Den tidligere slagterbutik i centeret i Værebro Park har fået navnet KunstVild og er mødested og udstillingsvindue for forsøgsvise kunstaktiviteter i Værebro Park. Afdelingsbestyrelsen Værebro Park og Statens Kunstfond står bag samarbejdet. Foto: Søren Malmose.