Det er ikke bare kunstnernes værker, der har værdi for museerne. Også kunstnerne selv udgør en værdifuld ressource for landets kunstinstitutioner, påpeger Billedkunstnernes Forbund (BKF).
BKF opfordrer derfor landets kunstmuseer til at bruge den nye museumslovs muligheder for i højere grad at benytte professionelle billedkunstneres kompetencer som forskere, formidlere og medtilrettelæggere af udstillinger.
Den nye museumslov, som kulturminister Marianne Jelved før jul fik vedtaget sammen med alle Folketingets partier, indebærer bl.a., at det ikke længere er et krav, at museers forskere skal have en ph.d. for at kunne søge forskerstøtte. Fremover er det tilstrækkeligt, at forskere har kompetencer svarende til en ph.d-grad.
Dermed kommer fx kunstneres ‘praktiske viden’ i spil, ligesom den nye lov anerkender de kunsthistorikere, der ikke har en ph.d. grad, men som til gengæld har lang, dokumenteret praktisk forskningserfaring på museerne.
Den nye museumslov er blevet modtaget med glæde af Organisationen Danske Museer, der er tilfreds med, at kulturministeren droppede ph.d.-kravet i sidste minut. Kravet ville ellers have lukket mange af landets mindre museer, advarede organisationen, læs mere her…
Også BKF hilser den nye museumslov velkommen, især hvis den fører til, at museerne i højere grad inddrager professionelle billedkunstnere i deres arbejde.
Følg eksemplet!
At billedkunstneres praktiske viden og eksperimenterende arbejdsmetoder er yderst værdifulde for kunstmuseerne, ved man på Vejen Kunstmuseum. Her er der en lang og stærk tradition for at bruge professionelle billedkunstneres kompetencer i museets forsknings- og formidlingsvirksomhed:
“Alle kunstformidlere kan lære at formidle en teknik, men de kan ikke formidle det, kunstneren bruger til at skabe et værk. Derfor er det helt naturligt, at en moderne kunstinstitution bruger kunstnerne aktivt,” lyder det fra museumsdirektør Teresa Nielsen i et interview med fagbladet Billedkunstneren fra sidste år.
Direktøren for Vejen Kunstmuseum satser bevidst på at ansætte professionelle billedkunstnere overalt på museet og på de værksteder og på den billedskole for børn og unge, der er tilknyttet institutionen, fortæller hun:
“Kunstinstitutionerne er fulde af kunsthistorikere, men der skal også være plads til andre vinkler på kunsten, såsom den skabende. Kunstnere har et andet blik på værkerne og på den konkrete kunstneriske proces. Ofte er en god materialehistorie fx en stor del af det at forstå et værk, og der kan professionelle billedkunstnere – på en helt anden direkte måde end f.eks. kunsthistorikere – formidle betydningen af de materialer, teknikker og processer, der skaber værkerne,” siger hun.
Meget tyder på, at det også økonomisk er en god idé at invitere billedkunstnerne indenfor i kunstinstitutionerne. På Vejen Kunstmuseum taler besøgstallene i hvert fald deres eget tydelige sprog:
Museet trækker ca. 13.000 gæster årligt, kun få tusinde gæster færre end i langt større byer som Esbjerg og Vejle. Heraf er 25-30 procent børn, hvilket er en god del flere end museer med deciderede børneafdelinger.