Expired: Nyopstartende værkstedsfællesskab i Kbh Ø søger 2 medlejere

11.02.19 | Opslagstavle

Fra 1. marts overtager jeg dette værksteds lokale på Østbanegade imellem søerne og nordhavn. Lokalet er ialt 86 m3 og i kælder niveau, men rummet har 3,5 m til loft og store vinduer, der giver masser af lys og der er ingen kælder lugt/ fugt vibes.

Vi er mig og min praktiant i mit design og reseach studio, hvor vi udvikler nye, bæredygtige materialer til produktdesigns og arkitektoniske detaljer. Derudover er der Rebecca, som er arkitekt for bl.a. menu og Kinfolk. Vi søger herudover 2 mere at dele stedet med.

Vi ønsker at skabe et varmt og inspirerende miljø, med en god balance imellem at vise interesse, sparre og networke, og samtidig giver plads til koncentration og selvstændigt arbejde. Vi håber, at der på denne måde kan opstå nye relationer og forhåbentlig samarbejder på tværs.

Dette kommende værksteds-fællesskab er for dig, der:

– Direkte eller som et led i din proces arbejder med et håndværk eller fysiske materialer. Det kunne være tekstil, gips, keramik, billedkunst (eller andre kunstgrene), skulpturer, produktdesign, arkitektur eller design/ kreativt virke på anden vis
– Moden og ansvarsfuld
– Har lyst til at være med til at sætte dit præg på et helt nyt fællesskab og værkstedskultur, dvs. at vi sammen skaber de bedste rammer for et inspirerende arbejdsmiljø
– Arbejder på en måde som ikke er konstant støjende over normalen
– I bund og grund er med på, at dette er et værksteds fællesskab og ikke et kontor. Vi laver ting, hvilket til tider indebærer rod, eksperimenter og fysiske genstande – men at man selvfølgelig ved hvordan man rydder op efter sig selv og viser respekt for lokalet og hinanden

Vi arbejder på en passende indretningsløsning, således at vi får delt lokalet bedst muligt op med et semi-privat område på 10-15 m2 hver, bedst udnyttelse af det naturlige lys, opbevaringsplads og fællesområde med spiseplads/arbejdsplads og køkken. Lokalet overtages mere eller mindre tomt, så der stilles som udgangspunkt ikke møbler til rådighed til ens eget arbejdsområde.

Huslejen er mdr 1850 kr inkl moms, vand, varme og el. Der er 2 mdr opsigelse og 3 mdr depositum (5550 kr).

Hvis dette lyder som noget for dig, så er du meget velkommen til at kontakte mig på mail eller tlf. Også hvis du har yderligere spørgsmål.

Venligst

Kontakt

Bonnie Hvillum
Bæredygtig materiale researcher & designer,
Natural Material Studio, cph
naturalmaterialstudio.com
Bonnie@naturalmaterialstudio.com
Tlf 40595195