OPEN CALL – hOLME KUNSTHAL

11.09.17 | Opslagstavle

Den kunstnerstyrede udstillingsplatform
hOLME kUNSTHAL – Axel Gruhns Vej 2 , 8270 Højbjerg

inviterer kunstnere til at indsende forslag til udstilling i kunsthallens 1m3 store udstillingsrum.

Der er tale om udstilling af 1 måneds varighed.
Hver måned har sine udfordringer/kvaliteter – da kunsthallen har glas på alle fire vægge
skal man tage lysforhold og varme i betragtning i forhold til det udstillede.

Vi håber kunstnere vil byde ind med alt fra “klassiske værker” til kunst-kommentarer mv.

Vi efterlyser derfor kunstnere, som gør væsen af sig, som indtager Kunsthallen, som
forholder sig til kunsthallen og dens omgivelser. Værkerne ses døgnet rundt og skal
være skabt til at blive udforsket fra Kunsthallens 4 glassider. Det er også frit for
kunstneren fysisk at inddrage området omkring kunsthallen til kunstværket.

Vi tilbyder offentliggørelse på facebook, fernisering samt udsendelse af
pressemeddelelse og mail-invitationer.

Juryens medlemmer består af hOLME kUNSTHALs styregruppe, som alle er prof.
udøvende kunstnere med værksted på Materialegården:
Bjørn Kromann, skulptur/maleri/grafik, Karina Præstegaard, keramiker, Sanne Lund
Jensen, skulptur/grafik/keramik samt Mikkel Kaul Kristensen, kunststuderende på
Aarhus Universitet og ansat ved AABC.

Henvendelse: Holmekunsthal@gmail.com

Holme Kunsthals billede.