AKADEMIRAADET OG KUNSTNERSAMFUNDET
www.akademiraadet.dk
Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster virker til kunstens fremme og er statens rådgiver i kunstneriske spørgsmål inden for områderne arkitektur og billedkunst samt tilgrænsende kunstarter. Akademiets virksomhed udøves gennem Akademiraadet, der også står til rådighed for rådgivning af kommunale myndigheder mv., samt af Akademiraadets og Kunstnersamfundets Jury, der optager nye medlemmer i Kunstnersamfundet. Akademiraadet tildeler årligt medaljer som anerkendelse af bl.a. kunstnere, kunsthistorikere og arkitekter, samt uddeler legater efter ansøgning.

 

BILLEDKUNSTNERNES FORBUND (BKF)
www.bkf.dk
Billedkunstnernes Forbund (BKF) er Danmarks faglige organisation for billedkunstnere med ca. 1.500 medlemmer. Forbundets hovedformål er at varetage kunstnernes faglige, økonomiske, sociale og juridiske interesser og at fremme brugen af kunst overalt i samfundet. BKF værner om den kunstneriske frihed for den enkelte kunstner og om respekten for billedkunst i almindelighed. BKF repræsenterer billedkunstnerne i en lang række ophavsretslige, kulturpolitiske og faglige råd og nævn. Bl.a. i Statens Kunstfond, VISDA, kommunale billedkunstråd m.fl.

 

DANMARKS BILLEDKUNSTLÆRERE
www.danmarksbilledkunstlaerere.dk
Danmarks Billedkunstlærere er en landsdækkende forening, der består af en landsstyrelse og 11 regionale kredse. Foreningen har ca. 1800 medlemmer og arbejder for at øge forståelsen for faget billedkunsts betydning i og uden for folkeskolen samt for at skaffe så gode vilkår som muligt for undervisningen i billedkunst.

 

DANSK BILLEDHUGGERSAMFUND
www.skulptur.dk
Dansk Billedhuggersamfund består af ca. 90 aktive, professionelle billedhuggere og er Danmarks største sammenslutning af billedhuggere. Som medlemmer optages billedkunstnere, der kan dokumentere et professionelt virke og et kunstnerisk højt niveau, med fokus på det tredimensionelle udtryk.

 

DANSKE BILLEDKUNSTNERES FAGFORENING (DBF)
www.danskebilledkunstnere.dk
Danske Billedkunstneres Fagforening er en fagforening, der organiserer ca. 500 medlemmer. Kriteriet for optagelse er en godkendt kunstnerisk uddannelse eller at man har billedkunstfaget som hovederhverv. Dansk Billedkunstneres Fagforening ejer og driver KKArt, der er kunstnernes egen virksomhed.

 

DANSKE GRAFIKERE
www.danskegrafikere.dk
Danske Grafikere, der omfatter ca. 160 professionelle grafikere, har til formål at fremme interessen for og kendskabet til den grafiske kunst, bl.a. ved afholdelse af udstillinger, møder, foredrag, symposier, udgivelser mm. Danske Grafikere Hus i Sølvgade 14, København, danner rammen om udstillinger med grafik og fungerer som et informationscenter.

 

DANSKE KUNSTHÅNDVÆRKERE & DESIGNERE
www.danskekunsthaandvaerkere.dk
Danske Kunsthåndværkere & Designere er interesseorganisationen for de professionelle, skabende kunsthåndværkere og designere, med godt 500 medlemmer. Foreningen er initiativtager til bl.a. Biennalen for Kunsthåndværk og Design samt koordinator for deltagelse i udstillinger og konkurrencer i ind – og udland.

 

DANSK GALLERI SAMMENSLUTNING (DGS)
www.danskgalleri.dk
Dansk Galleri Sammenslutning er en interesseorganisation for gallerier i Danmark med ca. 50 medlemmer.

 

DANSK KUNSTNERRÅD
www.dansk-kunstnerraad.dk
Dansk Kunstnerråd er paraplyorganisation for de professionelle kunstneres organisationer i Danmark, med henblik på samarbejde på det kunst- og kulturpolitiske område. I alt har Dansk Kunstnerråd 24 medlemsorganisationer, heriblandt Billedkunstnernes Forbund.

 

FORENINGEN AF DANSKE KUNSTKRITIKERE
www.aica.dk
Foreningen af Danske Kunstkritikere har omkring 70 medlemmer og er dansk sektion af den internationale forening AICA (Association Internationale des Critiques d’art). Dansk AICA arrangerer og holder forskellige åbne seminarer og debatarrangementer i løbet af året, ligesom de hvert år uddeler kunstkritikerprisen.

 

FORENINGEN AF KUNSTHALLER I DANMARK (FKD)
www.kunsthaller.dk
Foreningen af Kunsthaller i Danmark, FKD, blev oprettet i slutningen af 1992 og tæller i dag ca. 16 kunstinstitutioner. Kunsthallerne er alle udstillingssteder, der arrangerer kunstudstillinger, men ikke har faste samlinger. FKD ser det som deres særlige opgave at præsentere den internationale samtidskunst, at være platform for nye eksperimenter og skabe
dialog mellem den danske og udenlandske kunst.

 

KUNSTNERSAMMENSLUTNINGERNES SAMRÅD
c/o Billedkunstnernes Forbund
Kunstnersammenslutningernes Samråd er paraplyorganisation for kunstnersammenslutningerne
i Danmark.

 

KVINDELIGE KUNSTNERES SAMFUND (KKS)
www.kks-kunst.dk
Kvindelige Kunstneres Samfund (KKS) er én af verdens ældste faglige foreninger for kvindelige billedkunstnere. Foreningen, der blev stiftet 1916, har ca. 200 medlemmer. Dens formål er at varetage kvindelige kunstneres faglige interesser.

 

LANDSFORENINGEN BØRN, KUNST OG BILLEDER
www.bornkunstogbilleder.dk
Medlemsforening for landets ca. 100 kommunale billedskoler, hvor børn og unge undervises i billedkunst efter skole. Mange af billedskolernes undervisere er professionelle billedkunstnere.

 

KOMPETENCECENTER FOR BØRN, UNGE OG BILLEDKUNST
www.kbub.dk
Kompetencecenter for børn, unge og billedkunst er et landsdækkende projekt, som på tværs af den billedkunstneriske fødekæde samler aktører, der arbejder på at skabe gode rammer for arbejdet med børn, unge og billedkunst. I styregruppen er repræsenteret: Billedskolerne, folkeskoleområdet, talentudviklingsområdet, professionelle billedkunstnere (BKF), museumsformidlere og kunstakademierne. Projektet huses af Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder.

 

ORGANISATIONEN DANSKE MUSEER (ODM)
www.dkmuseer.dk
Organisationen Danske Museer er en interesseorganisation,hvor 172 af alle landets museer og konserveringscentre er medlemmer. ODM er museumsverdenens forum for faglige netværk, efter- og videreuddannelse og museumspolitiske anliggender.

 

SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE KUNSTFORENINGER (SDK)
www.sdkunst.dk
Sammenslutningen af Danske Kunstforeningers vigtigste virksomhed er at arrangere vandreudstillinger, der tilbydes medlemsforeningerne. Udstillingerne sammensættes af bestyrelsen. De udvælges blandt professionelle kunstnere, som efter emne og ønske kan udstille alene eller som gruppe. Desuden varetager SDK opgaver af fælles interesse for
de tilsluttede kunstforeninger.

 

THE UNION
www.theunionbipoc.com
The Union blev etableret i 2018 af en gruppe racialiserede kunstnere og kulturarbejdere, der ser en nødvendighed i at organisere sig for at italesætte forskellige former for racebaseret diskrimination og arbejdsforhold i kunst- og kulturbrancherne.  The Unions formål er at facilitere et netværk, hvor medlemmer kan vidensdele og indlede samtaler om faglige problematikker med en ambition om, at The Union på sigt kan gå ind i konkrete sager om racisme, samt gå i dialog med de institutioner og brancher vi holder til ansvar.

 

UKK – ORGANISATION FOR KUNSTNERE, KURATORER OG KUNSTFORMIDLERE
www.ukk.dk
Uafhængig, faglig forening, som har til formål at skabe demokratiske, bæredygtige og lige forhold for samtidskunsten og dens udøvere. Foreningen blev stiftet i 2002 og har i 2021 over 400 medlemmer.

 

VISDA – VISUELLE RETTIGHEDER I DANMARK (TIDL. COPYDAN BILLEDER)
www.visda.dk
Repræsenterer mere end 2.500 danske, og gennem samarbejde med udenlandske søsterselskaber, 160.000  udenlandske kunstnere. VISDA har et bredtfavnende nationalt og internationalt kundenetværk, som bruger kunst i undervisning, bøger, film, på museer, tv, internettet samt i virksomheder og meget mere. VISDA er af Kulturministeriet bemyndiget til at forhandle billedlicenser, der dækker alle kunstnere og fotografer. Desuden fordeler VISDA penge til kunstnere for brug af værker i diverse sammenhænge samt for erhvervsmæssigt videresalg af kunstværker. VISDA er en non-profit organisation. Pengene går tilbage til kunstnerne – og sikrer herved grobund for skabelse af ny kunst.

 

AARHUS BILLEDKUNSTCENTER (AABKC)
www.aabkc.dk
Aarhus Billedkunstcenter er en selvejende institution, som arbejder for at samle og synliggøre billedkunstmiljøet i Aarhus samt initiere udvikling og samarbejde – lokalt, nationalt og internationalt – inden for billedkunsten. AABKC har til huse i Kulturproduktionscentret Godsbanen og rådgiver billedkunstnere i forhold til f.eks. ansøgninger, fundraising og videreuddannelse. AABKC afholder desuden faglige arrangementer og etablerer netværk.