Få vejledning, i hvordan dit dokumentationsmateriale eller CV kan forbedres. Erfarne kunstnere giver individuel vejledning. En session er på 30 minutter, og der er kun jer to til stede. Medbring Portfolio og CV.

Underviser:

Peter Holst Henckel (f. 1966) er billedkunstner hvis kunstneriske praksis udspiller sig i krydsfeltet mellem æstetik, politik og poesi. Ofte balancerer hans værker på en smal linje mellem et enkelt, klart udtryk og et begrebsmæssigt fortættet kompleks af betydninger. (se http://www.holsthenckel.dk )

Peter Holst Henckel har en lang række af solo- og gruppeudstillinger bag sig, ligesom han i de senere år har udført udsmykningsopgaver for bl.a. Det Kgl. Teaters Skuespilhuset, Det Danske Forsvar, Københavns Kommune, Tåstrup, Horsens, Herning, Svendborg, National Banken og Novo Nordisk. Henckel har desuden undervisningserfaring fra bl.a. Det Jyske Kunstakademi og Det Kgl. Danske Kunstakademi samt har været medlem af bl.a. Københavns Billedkunstudvalg, bestyrelsen for Overgaden og bestyrelsen på KØS – Museum for kunst i det offentlige rum (2014-2017). I dag er Henckel medlem af Akademiraadet og har siden 2010 været kunstkonsulent for Bygningsstyrelsen.

Tid: Tirsdag d. 21. august 2018, kl. 10-16

Sted: BKF’s sekretariat / Vingårdstræde 21, 1. th. / 1070 København K

Egenbetaling: Gratis

Tilmelding:
Tilmelding foretages via email på kmfp@bkf.dk senest 1. august 2018.