Portfolio og CV tjek v/Eva Koch

Få vejledning, i hvordan dit dokumentationsmateriale eller CV kan forbedres. Erfarne kunstnere giver individuel vejledning. En session er på 30 minutter, og der er kun jer to til stede. Medbring Portfolio og CV.

Underviser:

Foto: Per Nilsson

Eva Koch (f. 1953) er billedkunstner og arbejder ofte stedsspecifikt og interaktivt med videoinstallation, lyd og skulptur. Tematisk kredser hendes værker især omkring kommunikation og det fælles menneskelige. Fortalt i et sanseligt enkelt sprog, hvor billede og ord er hinandens forlængelser. (se http://evakoch.net/da/)

Eva Koch har en lang række af solo- og gruppeudstillinger bag sig, ligesom hun har udført udsmykningsopgaver, bl.a. Hjulet på St. Annæ Plads, Duer i Tårnet på Christiansborg og Medius Locus-Jorden, Skålen og Mennesket i Eriksminde. Koch har desuden været medlem af bl.a. Akademiraadet (2005-2007), medlem af Det Internationale Billedkunstudvalg (2007-2011), bestyrelsesmedlem for Det Jyske Kunstakademi (2008-2016) samt har siden 2012 været kunstkonsulent for Bygningsstyrelsen.

 

 

Tid: Tirsdag d. 23. januar 2018, kl. 10-16

Sted: BKF’s sekretariat / Vingårdstræde 21, 1. th. / 1070 København K

Egenbetaling: Gratis

Tilmelding:
Tilmelding foretages via email på kmfp@bkf.dk senest 5. januar 2018.