Forfatteren Leif Hasles Fond tilbyder arbejdspladser til fordybelse og inspiration ... læs mere >>>

Seminar: Kunst i det offentlige rum - 26. oktober i Aarhus ... læs mere >>>

Lærreder sælges billigt ... læs mere >>>

Billedkunstnernes Forbund: Lyt til kunstakademierne... læs mere >>>

Her er vinderne af BKF-pris for kunstnerdrevne steder ... læs mere >>>

Forsikringer

Erhvervsforsikring
Det er nødvendigt at tegne en erhvervs- eller virksomhedsforsikring, hvis du skal gardere dig mod tab af dine værker, materialer, maskiner m.v. En almindelig indboforsikring dækker ikke din virksomhed, men kun dit private indbo. Omfanget af din kunstnervirksomhed afgør, om det kan betale sig at forsikre dit arbejde. En erhvervsforsikring indeholder typisk dækning for følgende forhold, men kan i øvrigt stykkes sammen efter behov:

■ Brand
■ Tyveri
■ Vandskader
■ Driftstab
■ Ansvar

Erstatningen skal som hovedregel stille forsikringstageren, som om skaden ikke var sket. Materialer og råvarer erstattes almindeligvis til genanskaffelsesprisen, mens værker og maskiner fastsættes til katalogpris/nypris. Ved beskadigelse af værker opstår der ofte tvist, om det er muligt at foretage reparation, såfremt værkerne ikke er totalskadet. Ved udstillinger er det vigtigt at sikre sig, at værkerne er forsikret til katalogprisen. Den skriftlige udstillings- eller kommissionsaftale bør indeholde en passus herom. Ligeledes bør der tillige tegnes en transportforsikring, se nedenfor under søm-til-søm.

Søm-til-søm
I forbindelse med udstillinger skal der typisk tegnes en såkaldt "søm-til-søm"-forsikring. Denne forsikring dækker værket fra det forlader kunstnerens værksted og til det er tilbage i dette igen. Denne forsikring bør betales af udstillingsstedet.