Sådan udvider vi kunstnernes arbejdsmarked

21.03.19 |

Kunstnere, der lever tæt på fattigdomsgrænsen og en museumsdirektør med en månedsløn på 150.000 kroner, har sat gang i diskussionen om kunstneres arbejdsvilkår og honorering.

Kunstplatformen IDOART udgav sidste år en undersøgelse om kunstnere og kuratorers arbejdsbetingelser og lønvilkår, Radio24syv kunne derefter fortælle, at kunstmuseet ARoS af grundprincip ikke honorerer kunstnere, når de låner deres værker til udstillinger, mens direktøren får 150.000 kroner i løn om måneden.

Og oven i alt det udgav Copenhagen Business School rapporten Billedkunstens økonomiske rum, der viste, at en billedkunstner i gennemsnit tjener 241.000 kroner om året. Kun 91.000 af de kroner er tjent på kunstnerisk arbejde, og resten kommer fra et lønmodtagerjob.

Fagbladet Billedkunstneren har derfor spurgt seks kunstnere og branchekendere, hvordan vi kan udvide arbejdsmarkedet for professionelle billedkunstnere, så flere kunstnere kan skabe sig en levevej i faget.

Mette Marcus, chef for kunstområdet i Bikubenfonden:

— Hvordan kan arbejdsmarkedet for billedkunstnerne udvides?
”Vi tror, at flere vil få øjnene op for den kilde til innovation og nytænkning, som den kunstneriske faglighed udgør. I Bikubenfonden har vi etableret et samlingspunkt for kunstnerisk udvikling, Art Hub Copenhagen. Her skal en del af de tværfaglige samarbejder være mellem kunstnere og virksomheder, offentlige institutioner eller vidensinstitutioner.”

— Hvordan kan der blive skabt større kontakt mellem billedkunstneres innovative evner og andre brancher?
”Med Art Hub Copenhagen ønsker vi at facilitere møder på tværs af fagligheder og landegrænser. Samtidig har vi set eksempler på virksomheder, der inviterer kunstnere til at have arbejdsplads i virksomheden og på den måde nærme sig hinanden. Det håber vi på at se mere af i fremtiden.”

— Er man som billedkunstner klædt ordentligt på til at sætte sine kompetencer i spil i tværdisciplinære samarbejdsformer?
”Det er netop en af de udfordringer, vi har haft fokus på i Bikubenfonden. I vores atelierprogram arbejder vi med at styrke kompetencer, som går ud over de kunstneriske.

Som nyuddannet kunstner får man mulighed for et individuelt forløb med en kunstkonsulent, som kan rådgive om udvikling af kompetencer inden for organisation og ledelse.

— Hvad er potentialerne ved inddragelsen af kunstneriske kompetencer i virksomheders udviklingsmiljøer, på digitale platforme og i andre brancher?
”I den verden, vi lever i, er der brug for tanker, idéer og forslag til løsninger, der kommer andre steder fra end de etablerede og ofte økonomisk tænkende institutioner. Her tilbyder kunstneren et andet perspektiv.”

Birgitte Kirkhoff Eriksen, direktør for Museet For Samtidskunst, Roskilde:

— Hvordan kan man sikre bedre lønvilkår for kunstnere i fremtiden?
”At debatten er her, og kunstnerne har taget bladet for munden, er det første, væsentlige skridt. Men systemet skal ændres i alle led: udstillingsstederne skal betale honorarer, gallerierne skal betale straks efter salg osv. Det er svært at lave ét sæt regler til alle situationer, men organisationer som BKF, UKK, ODM og FKD kunne forsøge at formulere retningslinjer i fællesskab.”

— Hvordan mener du, at arbejdsmarkedet for billedkunstnere udvides?
”Jeg kender kunstnere, der designer tøj, møbler eller lamper men ser det som en anden del af deres praksis, som er adskilt fra deres kunst, og de taler ikke højt om det i kunstmiljøet. Det er ærgerligt, for det kan måske inspirere kolleger til at tænke i de samme baner. Jeg ønsker, at der ikke er berøringsangst med andre brancher, sektorer og erhvervsliv, for det ville øge kunstnernes muligheder markant, hvis kunst kunne indgå i andre sammenhænge.”

— Hvad tror du kan blive fremtidens arbejdsområder for billedkunstnere?
”Verden har mere end nogensinde brug for ny viden og tværfaglige samarbejder.

Kunstnere kan bidrage helt enormt, fordi mange arbejder med viden fra forskellige fagområder og med at spejle samtidens problematikker. Det ville være spændende, hvis kunstnere kunne samarbejde mere med bio-, tech-, design-, arkitekturbranchen. Eller udvikle tv-programmer for den sags skyld.”

— Hvordan kan kunstneriske kompetencer bruges i virksomheders udviklingsmiljøer, på digitale platforme og i andre brancher?
”Kunstnere kommer med andre metoder og stiller andre spørgsmål. Det kan punktere ’plejer’ og måske endda Excels regime, og måske kan virksomhedens formål, etik eller aftryk på verden anskues på ny.”

Milena Bonifacini, formand for Akademiraadet:

— Hvad tror du, kunstnere skal leve af i fremtiden?
”Kunstnere skal lave det, de er bedst til og helst vil lave: kunst. De skal ikke lave noget andet, og samfundet skal lønne dem for det arbejde.”

— Hvordan kan arbejdsmarkedet for billedkunstnere udvides?
”Jeg tror, vi kan udvide kunstneres arbejdsfelt, hvis synsvinklen ændres. Kunstnere skal ikke bare være glade for at blive udstillet, de skal honoreres. Man kan ikke forestille sig ARoS uden kunst, vel? Når det er sagt, skal de jo overleve og have en indtægt. Der er muligheder for at tjene penge som kunstkonsulent og i bestyrelser, fordi kunstnere har en særpræget faglighed.”

— Hvad tror du kan blive fremtidens arbejdsområder for billedkunstnere?
”Samarbejder med erhvervslivet nævnes ofte som en mulighed for kunstnere, men man skal passe på.

Jeg synes gerne, at kunsten må være operationel og bruges, men det er problematisk, hvis det er udgangspunktet, for så er den sat i ramme. Og det er kunstens inderste væsen, at den er fri.

Jeg er klar over, at den kan være så fri og brødløs, at kunstnerne stopper med at lave kunst og bliver rengøringsassistenter i stedet. Så det handler om at finde en balance, så man ikke mister sin kunstneriske frihed i de samarbejder.”

— Hvilke arbejdsmæssige muligheder findes der, som ikke allerede er dyrket?
”Kunstnere er eksperimenterende af natur, så der åbner sig hele tiden muligheder. Nogle kommuner har kunstråd, hvor der er billedkunstnere ansat – desværre oftest ulønnet. Der er et stort potentiale, fordi der er mange kommuner, der ikke har en kunststrategi eller -udvalg.

Simone Aaberg Kærn, kunstner:

— Hvad tror du, kunstnere skal leve af i fremtiden?
”Det skal anerkendes, at kunsterne producerer indhold til museerne, og det skal aflønnes. Jeg tror, at andre aktører vil forstå, at kunstnere er interessante at arbejde sammen med. Både inden for forskning, eller som jeg har gjort det, i flyvevåbnet. Vi kommer med et andet blik og kan skabe et rum til refleksion over de ting, der arbejdes med.”

— Hvordan kan arbejdsmarkedet udvides?
”Det skal anerkendes, at det æstetiske er en del af samfundslimen, når vi bygger en bro, konstruerer en metro eller forsker i nye typer af tarmflora. Vi skal sørge for, at der er et atelier under taget på diverse rådhuse, og når vi laver byudvikling og opstiller vindmøller, skal der lønnede kunstnere ind over. Kunstnere skal have adgang til at komme med relevante værker og processer.

Vi skal se kunstnere som samfundsmæssige forskere, indholdsydere og huskunstnere, og give dem adgang til forskning, folketinget og krigszoner.

En huskunstner skal have frie rammer, sin gang på en arbejdsplads og adgang til møder. Det er ikke en, der nødvendigvis skal udsmykke et sted, men en der har et rum til at skabe.”

— Hvad tror du, kan blive fremtidens arbejdsområder for billedkunstnere?
”Man kan have en kunstnerisk forsker tilknyttet Niels Bohr Institutet, der skaber et parallelspor, som reflekterer over det, de andre forskere laver. Kunstnere er ofte i stand til at se sammenhænge imellem de cylindere, som folk arbejder i. Når man ser de æstetiske billedmæssige outputs, kan forskeren måske se sin forskning på nye måder.”

Christopher Sand-Iversen, leder, Sixty Eight Art Institute:

— Hvad tror du, kunstnere skal leve af i fremtiden?
”En umiddelbar måde at sikre bedre lønvilkår er, at kunstnere organiserer sig i en fagbevægelse. På det danske arbejdsmarked står det klart, at kunstbranchen er en af de sektorer, der står svagest. I en større sammenhæng kommer det danske arbejdsmarked til at ligge under for globale stressfaktorer som klimaforandringer.

Kunstnere kan hjælpe med at finde løsninger på, hvordan vores økonomier kan udvikle sig til at bære de store forandringer.

— Hvordan kan arbejdsmarkedet for billedkunstnere udvides?
”Ved at indføre kunsten i STEM-uddannelser (Science, Technology, Engineering, Medicine), kan kunstnerens tænkemåde bidrage til udviklingen af disse fag.

Netop kunstens evne til at skabe værdier uden om den gængse definition af ‘produktivitet’, er noget der vil være brug for i en verden, hvor klimaet ændrer sig, og ressourcer skrumper.”

— Hvordan kan der blive skabt større kontakt mellem billedkunstneres innovative evner og andre brancher?
”Det kunne begynde med en ændring af uddannelsesformen, hvor kreative fag og undervisning foretaget af kunstnere spiller en større rolle. En i stigende grad teknokratisk stat er som regel interesseret i at holde lønningerne høje for nogle få. Men jo mere demokratisk adgang, der er til kreative fag og teknologier, jo mere får alle adgang til at udvikle nye økonomier.”

— Hvad er potentialerne ved at inddrage kunstneriske kompetencer i virksomheders udviklingsmiljøer, på digitale platforme og i andre brancher?
”Kunstnere kan hjælpe organisationer til at gentænke arbejdsmodeller og identificere uligheder. Kunstuddannede kan bidrage med menneskelige kompetencer, som erhvervsuddannede ikke nødvendigvis har f.eks. inden for samarbejdsrelationer på tværs af kulturer.”

Stine Høholt, bestyrelsesmedlem, Ny Carlsbergfondet:

— Hvordan kan man sikre bedre lønvilkår for kunstnerne i fremtiden?
”Til tider høje priser på kunstmarkedet har skabt en myte om kunstneren som privilegeret. Den myte er blevet grundigt aflivet med rapporterne fra CBS, der omhandler kunstnernes økonomiske vilkår, og som udkom sidste år. Når vi fremadrettet skal diskutere kunstnernes vilkår, kan det nu ske på et oplyst grundlag.

Det er i høj grad en politisk opgave at skabe de rigtige rammebetingelser for kunstnerne.

Som det også fremgår af rapporterne, er fondene blevet en vigtigere spiller. Selvom Ny Carlsbergfondet ikke er sat i verden for at forsørge kunstnere, men for at udbrede kunsten, sikrer vi altid, at kunstneren aflønnes ordentligt. Her vil vi gerne være med til at vise vejen.”

— Hvordan kan arbejdsmarkedet udvides?
”Vi må støtte danske kunstneres bestræbelse på at komme ud over landets grænser og samtidig pleje kunstens hjemlige infrastruktur: uddannelserne, men også gallerierne, institutionerne og samlerne spiller en rolle, når vi skal opnå et velfungerende kunstliv. ”

— Hvad tror du kan blive fremtidens arbejdsområde for billedkunstnere?
”Mit bedste råd er, at de tænker globalt, når de træffer uddannelsesvalg, og når de udfolder deres kunstneriske praksis. Verden er rykket tættere på, og det åbner nye muligheder.”

— Hvilke arbejdsmæssige muligheder findes der, som ikke allerede er dyrket?
”Et øget fokus på kunst i det offentlige rum. I Ny Carlsbergfondet havde vi sidste år tæt på 50 udsmykninger på uddannelsessteder, hospitaler, kirker og pladser. Der er mange andre aktører, og der er både behov og interesse.”

Artiklen her er bragt i fagbladet Billedkunstneren, marts 2019.

Øverst: På konferencen Kunstens kompetencer 4. april 2019 sætter BKF fokus på, hvordan virksomheder, organisationer og kommuner kan inddrage kunsten i deres arbejde. Blandt oplægsholderne er rådgivningsfirmaet INSITU, der bl.a. har udviklet kunststrategi for Aalborg Universitet (AAU), sammen med AAUs kunstudvalg. Her har den internationalt anerkendte kunstner Spencer Finch skabt en på en gang spektakulær og poetisk kunstnerisk udsmykning, der forbinder bygningens indre med naturen og Limfjorden udenfor. Kunstværket er skænket af Ny Carlsbergfondet. Foto: Aalborg Universitet.