Sæt kunstens rammer på den politiske dagsorden

27.06.19 | Nyheder

Billedkunstnernes Forbund (BKF) glæder sig til samarbejdet med den nye kulturminister om at skabe bedre rammer for kunsten.

Med Joy Mogensen som ny kulturminister får vi en erfaren kommunalpolitiker, der ved, hvor vigtigt kunst og kultur er for både den enkelte og for fællesskabet. I hendes tid som borgmester har Roskilde investeret aktivt i udviklingen af et velfungerende og mangfoldigt kulturliv, og den erfaring håber Billedkunstnernes Forbund, at Joy Mogensen tager med sig ind i Kulturministeriet.

”Vi glæder os til sammen med Joy Mogensen at udvikle nye idéer på billedkunstområdet, som desværre har savnet politisk prioritering under den tidligere regering,” siger Nis Rømer, formand for Billedkunstnernes Forbund (BKF).

For BKF handler det først og fremmest om at skabe bedre politiske rammer for billedkunsten, så kunsten og kunstnernes kompetencer når bredere ud i hele samfundet, end det sker i dag.

”Børn og unge skal have lige adgang til at møde den professionelle billedkunst, kunstakademierne skal styrkes, så vi kan give fremtidens danske kunstnere de bedste muligheder for at udvikle deres talent, og kunstnere skal sikres bedre arbejdsvilkår i udstillingslivet. Desuden er det vigtigt for os at holde den ny regering fast på at afskaffe omprioriteringsbidraget, der alt for længe har presset kunst- og kulturinstitutionerne,” siger Nis Rømer, der glæder sig til at drøfte BKF’s idéer og forslag med den nye kulturminister:

”Borgerne vil få glæde af at billedkunsten prioriteres klart og tydeligt i den nye regerings kulturpolitik,” siger han.

Fire fokusområder, BKF anbefaler kulturminister Joy Mogensen at tage fat på:

Kunstinstitutionerne bør forpligtes til at give kunstnere ordentlige arbejdsvilkår. Her ophængning af udstilling i Kunstforeningen Gl. Strand. Foto: Jakob Dall.

  • Flere kunsttalenter skal ud over rampen
    Indfør kunstnerassistentordning efter norsk forbillede, hvor nyuddannede kunstnere får mulighed for at lære forretningsforståelse, internationalt netværksarbejde mm. af etablerede kunstnere, så vi kan få flere kunstnere, der arbejder internationalt, i større skala og med større gennemslagskraft.
    Styrk landets tre kunstakademier, der har været økonomisk hårdt pressede i en årrække.
    Giv provinsakademierne mulighed for at uddanne på Masterniveau.
    Skab flere muligheder for praksisbaseret, kunstnerisk forskning (kunstner Ph.d.-er).
  • Løft det politiske medansvar for udstillingsøkonomien
    Kunstnere skal arbejde under ordnede forhold. Der skal laves aftaler om minimumshonorar for udstillinger på offentligt støttede museer og kunsthaller. Offentligt støttede kunstinstitutioner skal ligeledes være forpligtigede til at udforme en ligestillings- og inklusionspolitik for indkøb og visning af kunst. Det handler om at sætte alt talentet bedst muligt i spil.
  • Styrk børns og unges møde med billedkunsten
    Giv billedskolerne og de billedkunstneriske grundkurser (BGK) en lovramme og statstilskud, sådan som det sker på musikområdet, så alle børn og unge i hele landet får mulighed for at møde den professionelle billedkunst, lære om kunstneriske arbejdsprocesser og afprøve deres talent.
    Alle børn skal møde en professionel arbejdende billedkunstner i løbet af deres skolegang. Udvid Huskunstnerordningen og inddrag kunstnere som undervisere i daginstitutioner, folkeskole og gymnasium.
    Samarbejd med Undervisningsministeriet, så billedkunstfaget styrkes kvalitativt og timemæssigt, både i læreruddannelsen og i folkeskolen. Og gør billedkunst obligatorisk på alle grundskolens trin.
  • Moderniser det statslige kunstcirkulære
    Cirkulæret sikrer, at 1,5 procent af håndværkerudgifterne ved statsligt byggeri bruges til kunstnerisk udsmykning. Det blev sidst justeret i 2004 og trænger til en opdatering, så både bygherrer og kunsten stilles friere i forhold til omgivelserne. Midlerne til kunst kunne f.eks. bruges på at integrere kunst i offentlige myndigheders selvbetjeningsportaler og i andre digitale velfærdsløsninger. Desuden bør udsmykningscirkulæret udvides, så det også omfatter regionale og kommunale bygherrer, offentligt vej- og anlægsarbejde samt alle aktieselskaber med statslig andel.