Seminar om billedkunstens rolle i det offentlige rum

25.04.13 | Nyheder

Den Frie Udstillingsbygning indbyder til seminar om brugen af det offentlige rum. Det sker i forbindelse med udstillingsbygningens aktuelle udstilling ENTROPIA – en soloudstilling med Marianne Jørgensen.

Seminaret fokuserer på, hvordan forskellige kunstformer, ideologier og faglige og håndværksmæssige tilgange kan tænkes sammen og skabe en mere progressiv brug af det offentlige rum og vores jord.
Ideen er at åbne en diskussion om forholdet mellem kreativitet, kommunal politik og økonomi. Hvordan kan vi i samarbejde udnytte det offentlige rums potentiale uden at slække på kvalitet og ikke mindst vores livskvalitet og levestandard?

Paneldeltagere på Den Fries seminar ‘Livsrum’:

Billedkunstner Marianne Jørgensen
Billedkunstner Nanna Gro Henningsen
Arkitekt Kristine Jensen
Ph.d. Kasper Lynge Jensen

Moderator

Arkitekt Gitte Juul.

Tid og sted

Den Frie Udstillingsbygning, torsdag den 25. april 2013 kl. 16-18. Fri entré.

Mere info

www.denfrie.dk