Udfordring at få løn for arbejdet som kunstner

14.12.18 | Billedkunstneren

Fagbladet Billedkunstneren december 2018, interview med Oskar Koliander, uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, 2017:

– Hvordan stykker du din økonomi sammen?

“Den er, som de fleste andres, et patchwork. En blandning af produktionsstøtte, små jobs, udstillingshonorar, offentlig støtte, undervisning, projektjobs, værksalg og hvad jeg ellers kan få.

Oskar Koliander. Privatfoto.

– Har den måde, din økonomi hænger sammen på, nogen konsekvenser for dig? 

“Ja, det er svært at navigere i et offentligt system, der ikke er indrettet til, hvordan kunstnere arbejder, særligt at være kunstner og i dagpenge-systemet – uden at bryde nogen regler.

– Hvad er den største udfordring ved at være nyuddannet kunstner, når det kommer til økonomi? 

“At få løn for det arbejde man laver som kunstner. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at man skal have en masse andre jobs for at kunne lave kunst.

– Hvordan oplever du forholdet mellem det arbejdsmarkedspolitiske system og kunstnernes arbejdsvilkår? 

“Det er som at prøve at presse firkantede klodser ned i runde huller.”

– Har du nogle bud på, hvordan man kan sikre bedre økonomi til kunstnere? Hvad tænker du, at kunstnere skal leve af i fremtiden? 

“Jeg synes, at der burde være tvang på udstillingshonorar til kunstnere på alle institutioner, der modtager støtte fra staten.

Samtidig mener jeg også, at der bør være støttemuligheder til kunsten og kunstinstitutionerne, så de får bedre mulighed for at betale honorar til kunstnere og til produktion af udstillinger. I forhold til fremtiden er jeg ret skeptisk. Det politiske klima betyder, at kunst og anden ‘finkultur’ får mindre og mindre værdi og derfor kun bliver en hobby for de rigeste.”

– Har du nogensinde overvejet at droppe at leve af kunsten, fordi det er for svært at få til at hænge sammen økonomisk? 

Jeg kommer fra en baggrund som arkitekt, inden jeg begyndte at studere billedkunst, så jeg har prøvet at være i et andet kreativt arbejde, og jeg ved, at jeg aldrig kunne gøre kun det. Helt simpelt så bliver jeg dybt ulykkelig og måske skør, hvis jeg ikke får lov til at lave kunst, så derfor er det at stoppe ikke et alternativ for mig. Men samtidig er det virkelig, virkelig frustrerende at prøve at få nok penge ind til husleje og mad hver måned.