Store forskelle i kommunernes kunstpolitik

15.03.18 |

Nogle kommuner investerer stort i kunst. De fleste gør slet ikke. Der er markant forskel på, hvor meget hver enkelt kommune investerer i kunst i det offentlige rum, viser ny undersøgelse, foretaget af Fagbladet Billedkunstneren. Helsingør Kommune er en af de kommuner, der bruger flest penge på kunst, og her har investeringen skabt lokal identitet og øget livskvalitet.

Af Julie Elmhøj

Ved domkirken i Helsingør fortæller to store murmalerier historien om livet i Helsingør i middelalderen, hvor Sundtolden og skibsfarten definerede byen. Fortsætter man til Allégade, giver andre to murmalerier indblik i historien om Helsingør som værftsby, og bevæger man sig fra bymidten og ud til boligområdet ved Vapnagård, finder man tunneler udsmykket med den spanske kunstner Ligens fortolkning af sommer i Helsingør.

Malerierne er blot en del af den satsning på kunst i det offentlige rum, som gør Helsingør kommune til en af de kommuner, der årligt investerer mest i kunst. For der er stor forskel på, hvor mange penge den enkelte kommune bruger. Det viser en spørgeskemaundersøgelse til landets 98 kommuner, som Fagbladet Billedkunstneren står bag.

Undersøgelsen viser, at 51 procent af kommunerne ikke afsætter noget årligt beløb til indkøb af kunst, mens 74 procent af kommunerne ikke har en ordning, der sikrer midler til kunstnerisk udsmykning i forbindelse med kommunalt byggeri. Formand for Billedkunstnernes Forbund, Nis Rømer, håber, at langt flere kommuner vil få øjnene op for, at det kan betale sig at investere i kunst:

“Billedkunst skaber værdi og glæde for borgerne i lokalområdet. Det har nogle kommuner opdaget, men
der er også mange, der endnu mangler  at opdage værdien af at investere i  kunst,” siger han og understreger, at  kommunalpolitikerne for forholdsvis beskedne investeringer i kunst kan skabe stor værdi rundt omkring i kommunerne.

“Vi ser mange eksempler på, at kunst skaber liv i lokalsamfundene. Derfor er det også vigtigt, at flere kommuner bliver bevidste om, hvad  kunst rent faktisk kan give et lokalsamfund.” – Nis Rømer, formand, Billedkunstnernes Forbund (BKF).

I Helsingør Kommune har man valgt at investere i kunst, fordi det er med til at øge borgernes livskvalitet
og skabe lokal identitet. Det fortæller formand for Kultur- og Fritidsudvalget Henrik Møller fra socialdemokraterne.

“Det skaber værdi at investere i kunst. Ikke nødvendigvis økonomisk værdi, men værdi for mennesker,” siger han. Han understreger, at investeringerne i kunst samtidig skyldes, at det er med til at få Helsingør på landkort og dermed også tiltrække nye tilflyttere:

“Vi har valgt at satse på kultur og kunst i vores kommune, fordi vi gerne vil være en attraktiv bosætningskommune, og vi oplever, at det er kunst og kultur, der kan give os identitet og skabe opmærksomhed.” – Henrik Møller (S), formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Helsingør Kommune.

Derfor er Helsingør også en de kommuner, der afsætter et årligt beløb til kunst i kommunale anlægsbyggerier. I modsætning til de statslige byggerier, hvor det er lovpligtigt at afsætte 1,5 procent af det samlede anlægsbeløb til kunstnerisk udsmykning, er det nemlig op til den enkelte kommune at bestemme, om man vil afsætte penge til kunst i nye byggerier.

I Helsingør Kommune indførte man i følge Henrik Møller (S) ordningen, fordi man oplevede, at der aldrig
var penge til kunst, når byggeriet først stod færdigt. Det betyder, at Helsingør Kommune siden 2003 har
afsat 1 procent af budgettet ved nye anlægsprojekter til kunstnerisk udsmykning, og at kommunen arbejder
med en ramme på 1,2-1,7 millioner til kunstnerisk udsmykning i anlægsprojekter de kommende år.

Øverst: Elmgreen & Dragsets ‘Han’. Helsingør Havn. Foto: Peter Hove Olesen, Scanpix.

BKF kommuneundersøgelse 2018_grafik