Barselsvikariat som kustode på Bornholms Kunstmuseum ... læs mere >>>

11th Aesthetica Art Prize Call for Entries ... læs mere >>>

Gerringsklipper sælges - Ny pris! ... læs mere >>>

Ny aftale gør dramatisk indhug i kunstneres dagpengeperiode... læs mere >>>

BKF: Skrotning af Cronhammar-skulptur er en skændsel ... læs mere >>>

Nana Rosenørn Holland Bastrup: Wrapped Op Art

Nana Rosenørn Holland Bastrup (f. 1987) er uddannet billedkunstner fra Hochschule für Bildende Künste, Hamborg, og Akademie der Bildenden Künste, Wien. Hun bor og arbejder i København og Berlin.

Siden 2009 har Nana Bastrup primært arbejdet med brugt produktemballage – fra mindre papmasker til store væg- og ruminstallationer - og fotodokumentation derfra.

Hun er bl.a. optaget af at undersøge det ambivalente forhold - beundringen og oprøret - mellem unge kunstnere og den etablerede kunstverden. Bemalede fotocollager viser systemer og former, hvor kunstcitater, agerende figurer og sammenhænge balancerer mellem det figurative og det abstrakte.

Det handler således ofte om, hvordan det er at være ung kunstner og at prøve at finde fodfæste i den etablerede kunstverden. Det gælder også det værk, hun udstiller hos BKF:


Wrapped Op Art.160x120 cm. (2016). Akryl og fototryk på pressening.


Her er tale om et mixmediaværk i form af fotodokumentation af en tidligere pappinstallation, der tidligere er vist på Kunstnernes Efterårsudstilling. Værket er trykt som fragment på en pressening  og bemalet med OpArt mønstre.

Tidligere har Nana Rosenørn Holland Bastrup udstillet på bl.a. Kunsthal Aarhus, Museet på Koldinghus, Den Frie Udstillingsbygning og Altonaer Museum i Hamborg.

Åbner eget udstillingssted
Nana Rosenørn Holland Bastrup er desuden aktuel i det nyåbnede showroom Kunstmix i Odensegade på Østerbro, København

Udstillingsstedet driver hun sammen med partneren Matvey Slavin, som samtidig også udgør den anden halvdel af kunstnerduoen Nana & Matvey

I Kunstmix vil der hovedsageligt være fokus på Nana Bastrup og Matvey Slavins egen kunst i form af udstillinger, men der vil også et par gange årligt blive arrangeret gruppeudstillinger og events med kunstnere og musikere fra ind- og udland.

Se også: www.nanarosenoernhollandbastrup.dk