Expired: United Change søger kunstnere til nyt event om FN’s verdensmål

10.12.18 | Opslagstavle

Kære kunstnere

FN’s verdensmål er afgørende for en bæredygtig omstilling. For en renere, bedre og mere retfærdig verden for alle. Men hvordan engagerer vi os i verdensmålene? Det mener partnerne bag United Change at kunsten kan give et bud på. Et nyt mega event i 2022 skal hjælpe publikum ind i verdensmålene, få dem til at reflektere over målene og involvere sig i dem. FN har erklæret sig som officiel formidlingspartner på det 4-årige projekt, og en række bidragsydere, videnspartnere og virksomheder har allerede sagt ja til at være med.

Lige nu søger Teatret Svalegangen kunstnere fra alle kunstarter, som ønsker at være med i udviklingsprojektet frem mod den første visning i juni 2019. Vi søger kunstnerne, der har egne kunstneriske ideer ud fra verdensmålene nummer 6, 7, 14, 13 og 15, som handler om drikkevand, energi, klima samt livet på land og livet i havet. Vi vil sammensætte et kunstnerisk team, som skal arbejde videre med ideer og montere dem til en helhed, der skal vises i maj-juni 2019. Produktionsperioden løber fra 1. april 2019 og frem til premieren 31. maj 2019. Vi aflønner efter gældende overenskomst og ud fra en vurdering af omfanget af kunstnerisk bidrag.

Læs mere og indsend din ansøgning til vores open call  her: https://www.svalegangen.dk/events/united-change/

NB! Ansøgningsfrist inden 2. januar 2019 kl 12.