Seminar: Kunst i det offentlige rum - 26. oktober i Aarhus ... læs mere >>>

Apply for b-side Festival 2018 - UK ... læs mere >>>

Internationalt seminar om kunst på hospitaler - 10. november i København ... læs mere >>>

Billedkunstnernes Forbund: Lyt til kunstakademierne... læs mere >>>

Her er vinderne af BKF-pris for kunstnerdrevne steder ... læs mere >>>

Sheriffens kunstneriske manifest skaber nyt liv i landsbyen

Lisbeth Hermansen, billedkunstner, museumschef for Hygum Kunstmuseum og sherif i Country Town, var blandt de nominerede til BKF-prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingsteder 2016.

Også i 2017 uddeler BKF prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder. Nominér din favorit ved at sende en mail med 5-10 linjers begrundelse til bkf@bkf.dk inden 15. august 2017!

Læs mere om kriterier, jury og præmierjngsfest ved uddelingen af BKF-prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2017, klik her...

Interviwet med Lisbeth Hermansen blev bragt første gang i Fagbladet Billedkunstneren #4 2016:

Hvilken rolle spiller den selvorganiserede kunstscene for udviklingen i kunstlivet, som du ser det?

De kunstnerdrevne steder har en afgørende betydning for kunst og kulturlivet i Danmark. De store statsinstitutioner har stor fokus på publikumstal og har kørt sikre koncepter. De kunstnerstyrede udstillingssteder er kulturudviklende og -skabende. Der er en række kunstnerdrevne gallerier, udstillingssteder, kunstnerværksteder og bogforlag, som jeg beundrer, og som jeg ikke kan takke nok for deres kæmpe arbejde. Jeg har altid personligt følt mig udenfor institutionerne – men de kunstnerstyrede gallerier og udstillingssteder har haft afgørende betydning for min selvforståelse som kunstner og som kurator og museumsleder. Vi kan selv og vi skal selv, der er ikke andre til det!

Hvilke kunstnerdrevne udstillingssteder og projekter har du medvirket i?

Jeg har etableret Hygum Kunstmuseum, der er opbygget som et kunstværk beliggende langt ude på landet, i landsbyen Lemvig i Vestjylland, hvor landskabet er en del af museet. Samlingen rummer værker af over 100 danske samtidskunstnere, der alle har været forbi og lavet et værk i mindre format til museet. Hygum Kunstmuseum udvikles som en proces over mange år. Mine kodeord for museet er bl.a.:

Et kunstnernes manifest. Et tidsbillede i et nyt årtusinde. Et kunstnerisk udtryk for vores tid. Et eksperiment med museumskonceptet og en udfordring til de institutionelle rammer. Et opgør med institutionernes favorisering i forhold til køn, sociale og geografiske tilhørssteder. Et opgør og protest i forhold til centraliseringen. Et opgør med Blockbuster-koncepter og business i museumsverdenen. En afsøgning af en ny kunstnerisk praksis. Et opgør med kunstnerens rolle i samfundet og i kulturlivet. En tro på kunstnere. En konsekvens af, at ismermerne og religionerne har spillet fallit. Et forsøg på at finde en bæredygtig og mere holdbar menneskelig udfoldelse på jorden. En protest imod monumenterne og de snævre koncepter.

Min rolle i Hygum Kunstmuseum er at være idégrundlægger, håndværker, arkitekt, sponsor, konceptudvikler, kurator, leder. Men først og fremmest kunstner.

Igennem de sidste fire-fem år har jeg desuden etableret kunstprojektet Country Town. Det ligger i en forladt landsby i Vestjylland, Dybe Gl. Mejeriby, som jeg har opkøbt halvdelen af meget billigt. Jeg så en mulighed for at opbygge noget nyt, og udråbte mig selv til sherif.

Der er ikke et endeligt mål med projektet, men det åbner for en masse muligheder:
Mødested, værksted, artists in residence, udstillingssted, bopæl, dialog, bofællesskab, sted for eksperimenter, musik, performance, danse, lave mad, opdyrke jorden, bade og se på landskabet, lege cowboy eller Van Gogh, bare være sig selv, gøre hvad man har lyst til.

Centraliseringen har betydet en historisk vandring fra land til by, og der er sket en stor affolkning på landet.
Jeg ser det som en afslutning, men også som en ny begyndelse. Hvem ejer jorden, vandet og luften og hvordan skal vi overleve i fremtiden? Måske skal vi til helt at omdefinere vore forhold til landet. Samtidig er der blevet flere og flere fattige, særligt kunstnere og udsatte, og vi lever i større grad alene. Country Town er en afsøgning af nye bæredygtige og eksperimenterende fællesskaber, hvor frihed er noget, vi giver hinanden.

Jeg udråbte først mig selv til cowboy og senere, da jeg købte købmandsgården, også til sherif, da jeg på det tidspunkt havde halvdelen af byen. Der har været afholdt forskellige arrangementer, bl.a.: Åben by (alle kunne komme og gøre hvad de ville), westernfester, danseaften, Elvisfest, udstilling med Elvis (lånt fra Elvismuseet), etableringen af eget pengesystem ›Vestjyske Dollars‹ samt Kunstneruge. Mine kodeord for Country Town er:

En ny kunstpraksis, eksperimenterende landsbyudvikling, nye fællesskaber, at afsøge identitet og fortællinger i en forladt landsby, at komme i kontakt med grupper i samfundet, som vi stort set aldrig ser i kunstlivet,  omdefinere forholdet til jorden, luften, vandet, skabe visioner for fremtiden.

Min rolle i Country Town er at være kunstner, museumsleder og sherif. Jeg står for koncept og idéudvikling, er igangsætter, investor, leder, kurator, landsbyudvikler, samfundskritiker, debattør.

Hvilke andre kunstnerdrevne udstillingssteder og projekter har især gjort indtryk på dig de senere år?

Jeg må med skam erkende, at jeg har haft for meget at gøre med de steder, jeg selv har haft, til at jeg har fulgt nok med i, hvad der foregår udenfor mit univers. Det vil være uretfærdigt at komme med konkrete navne. Hygum Kunstmuseum og Country Town har været hårdt arbejde og jeg har haft travlt med at overleve økonomisk og som menneske. Jeg har levet et temmelig isoleret liv, og mine projekter har fyldt ALT. Det har været og er et spørgsmål om overlevelse. Men jeg har stor respekt for kunstnere, der sætter sig selv i spil, og som arbejder for andre kunstnere – som baner vejen for andre, ikke kun for sig selv. Holder øje med hinanden, skaber muligheder for hinanden. Hjælper hinanden. Der er nok af mørke kræfter i samfundet, der vil bekæmpe os og tale os ned til os og ødelægge os. Se jer om i livet, der er kunst og kunstnere overalt, og overalt er der brug for jer. Husk at elske, gå en tur ved havet og gør jer frie!

Læs flere artikler og interviews med kunstnere, forskere og kunstprofessioneller i temanummer om den selvorganiserede udstillingsscene i Fagbladet Billedkunstneren, klik her...

Foto: Jens Nørgaard Larsen, ScanpixDanmark.