To lektorater i billedkunst ledige på Det Jyske Kunstakademi ... læs mere >>>

Call for Participation in the 28th Kunstschau 2018 ... læs mere >>>

Har du noget, du ønsker at udstille på Godsbanen i Aarhus? ... læs mere >>>

Nomineret til BKF-pris: Kunstnere skaber nyt liv i lokalmiljøet... læs mere >>>

Nyt nummer af Fagbladet Billedkunstneren på gaden ... læs mere >>>

Kulturpolitik mangler i regeringens finanslovsforslag

I regeringens forslag til finanslov tilføres forskellige mindre projekter under Kulturministeriet 14 mio. kr. Det er positivt, men finanslovsforslaget mangler kulturpolitiske satsninger, mener Billedkunstnernes Forbund.

"Vi mangler stadig at se, hvad kulturministeren vil med billedkunsten. På musikkens område har skiftende kulturministre lanceret flere politiske tiltag de seneste år. Vi håber, at Mette Bock vil prioritere billedkunsten også. Med en klar kulturpolitik på billedkunstens område ville kulturministeren kunne skabe mærkbare resultater, til gavn for borgere i hele landet og til gavn for Danmark i international sammenhæng," siger Nis Rømer, formand for Billedkunstnernes Forbund (BKF).

Styrk kunsten
Forbundet har tidligere præsenteret kulturministeren for en række konkrete forslag, der kunne indgå i en politisk handlingsplan for billedkunst.

Samfundsmæssigt er der meget at vinde, hvis man gør bedre brug af billedkunstneres kompetencer, mener BKF. Både økonomisk i form af øget omsætning i den kulturøkonomi, som kunstnere skaber indhold til. Og værdi i åndelig forstand, fordi kunsten giver nye erkendelser, skaber fællesskaber og giver modspil i en kultur, der er mere visuel og billeddreven end nogensinde. 

BKF's forslag til handlingsplan for billedkunst handler bl.a. om talentudvikling, dimittenders vilkår, efteruddannelse og øget brug af kunst i byggeriet.

Se BKF's forslag til handlingsplan for billedkunst, klik her…

Kunstliv ramt af besparelser
Den såkaldte 'grønthøstermetode', der betyder at alle statslige institutioner skal spare ca. 2 procent på driften i årene 2016-2019, rammer også kunstlivet. På Kulturministeriets område skal der i alt spares ca. 400 mio.kr. Besparelserne findes ved at skære i driftsbudgetterne på stort set alle store kulturinstitutioner.

Kunststøtten er også ramt af besparelser: På finansloven for 2016 fik Dansk Folkeparti gennemført, at den kunststøtte, som Statens Kunstfond uddeler, beskæres med 2 procent frem til 2020, svarende til ni mio. kr. om året. I stedet for at bruge pengene til at kunstnere kan skabe ny kunst, bruges de i alt 36 mio. kr. til bl.a. formidling af dansk historie til børn og unge, skibsrestaurering og bevaring af runesten.

"Det er trist, at politikerne på denne måde har valgt at sætte armslængdeprincippet i Statens Kunstfond ud af kraft," siger Nis Rømer.

Forslag til kulturens finanslov 2018
I regeringens forslag til finanslov 2018 fylder billedkunsten meget lidt: Statens Museum for Kunst tilføres 1,5 mio. kr. til en ny filial i Thy.

De nye kulturbevillinger i finanslovsforslaget går ifølge webmagasinet Søndag Aften til disse institutioner under Kulturministeriet:

•    4,0 mio. kr. årligt som forøget driftstilskud til Team Danmark.
•    5,0 mio. kr. i 2018 til opgradering af Mosede Forts (Greve Museum) første verdenskrigsmuseum.
•    1,5 mio. kr. til etablering og løbende drift af Statens Museum for Kunsts kommende filial i Doverodde Købmandsgård i Thy.
•    0,5 mio. kr. i 2018 til etablering af børnefaciliteter på Springeren Maritimt Oplevelsescenter i Aalborg. Oplevelsescentret modtager ikke driftsstøtte fra staten.
•    2 mio. kr. som årlig forhøjelse af driftsbevillingen til Kattegatcentret i Grenå
•    0,7 mio. kr. til at klimasikre flyhangaren ved Zeppelin- & Garnisons Museum Tønder
•    1,0 mio. kr. i 2018 til digital ajourføring og ophavsret af den oprindelige kulturkanon. Bevillingen videreføres derefter med 0,3 mio. kr. årligt.