Call for applications – Summer 2018 (Jan-March) at Casa Rio Artists Residency ... læs mere >>>

Seminar: Kunst i det offentlige rum - 26. oktober i Aarhus ... læs mere >>>

Apply for b-side Festival 2018 - UK ... læs mere >>>

Billedkunstnernes Forbund: Lyt til kunstakademierne... læs mere >>>

Her er vinderne af BKF-pris for kunstnerdrevne steder ... læs mere >>>

Ny afgørelse om kunststøtte risikerer at ramme skævt

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst har besluttet, at produktionsstøtte til billedkunstneriske værker ikke skal kunne gives til gallerier, udstillingsarrangører eller selskaber.

Dermed følger det nye udvalg den linje, som Statens Kunstråds Billedkunstudvalg (2011-2013) lagde, da det  besluttede, at produktionsstøtte ikke skulle kunne udbetales til Kunstnernes Kooperativ ApS (KKArt).

Fleksibilitet fremmer kunsten
Men beslutningen risikerer at ramme skævt i forhold til kunstnere med lave indkomster og deres muligheder for overhovedet at kunne bruge kunststøttesystemet, mener Billedkunstnernes Forbund (BKF):

"Projektstøtteudvalget forklarer sin beslutning med, at man fremmer kunsten bedst ved at lade kunststøtten følge det individuelle, kunstneriske ansvar. BKF er selvfølgelig enig i, at produktionsstøtten skal gå til kunstnerne, ikke til fx gallerier eller udstillingsarrangører. Men hvis udvalget virkelig ønsker at fremme kunsten bedst, må det også sikre, at kunststøttesystemet er fleksibelt nok til at afspejle den virkelighed, kunstnerne arbejder i,"  siger BKFs formand Bjarne W. Sørensen.

Med den aktuelle beslutning risikerer Projektstøtteudvalget desværre at forhindre en stor gruppe af kunstnere med meget lave indkomster i overhovedet at få adgang til kunststøtten, mener BKFs formand:

"Og det kan vel ikke være rimeligt, at adgangen til kunststøttesystemet reelt umuliggøres for de kunstnere, der har status som lønmodtagere, og som i forvejen har nogle af samfundets laveste indtægter," siger han.

Lige adgang for alle kunstnere
Om kunstnere er organiseret som enkeltmandsvirksomheder, lønmodtagere, kunstnersammenslutninger eller i kunstnerselskaber, som fx kooperationer, bør ikke have indflydelse på tildeling og udbetaling af kunststøtten:

"Udvalgets beslutning kan betyde, at en række kunstprojekter af høj kvalitet afskæres for støtte gennem Statens Kunstfond. Hvis man vil fremme kunsten bedst muligt, skal systemet være fleksibelt."

Gå til Statens Kunstfonds nyhed om sagen, klik her...

- 20. juni 2014