Hasselbladstiftelsens Naturfotostipendie 2018 ... læs mere >>>

HasselbladStiftelsen Fotobokstipendier 2018 ... læs mere >>>

Uge 47 er ledig i Fanø-huset ... læs mere >>>

Billedkunstnernes Forbund: Lyt til kunstakademierne... læs mere >>>

Her er vinderne af BKF-pris for kunstnerdrevne steder ... læs mere >>>

BKF'er vinder sag om kunstnerisk frihed

BKF'eren Søren Hagen har nu rettens ord for, at han må male lige hvad han vil - også motiver, han tidligere har malet.

Det står klart, efter byretten i Glostrup i går (17. august), frikendte Søren Hagen for at have kopieret sit eget billede.

"Jeg er fuldt tilfreds," siger Søren Hagen til dagbladet Politiken, klik her...

BKF har støttet kunstneren i at føre den usædvanlige sag, hvor han blev sagsøgt af en kunde, der anklagede ham for at have kopieret sit eget værk.

Søren Hagen solgte i sin tid et maleri for 80.000 kroner. Efterfølgende malede han et nyt maleri med samme motiv og titel. Og det er han i sin gode ret til, siger Klaus Pedersen, jurist og sekretariatschef i Billedkunstnernes Forbund (BKF), der har hjulpet kunstneren med at føre sagen:

"En kunstner har lov til at lave præcis de værker, han eller hun vil," siger sekretariatschefen.

Læs Politikens tidligere artikel om sagen, klik her...

"Et maleri er håndens arbejde og vil altid være et unikaværk. Så når man køber et maleri, køber man altid en original. Men man køber dælme ikke retten til, at kunstneren ikke må lave et tilsvarende maleri. Det er en helt grundlæggende ret, og sådan har det været i mange hundrede år," siger Klaus Pedersen og henviser bl.a. til Edward Munchs mesterværk, 'Skriget', som eksisterer i fire forskellige udgaver.

Kunstnerisk undersøgelse
Selv er Søren Hagen målløs over anklagen:

'Hvis man er kopist, så maler man, fordi man vil tjene penge. Jeg maler for at afprøve og undersøge, hvad det her kunstneriske motiv kan,' siger Søren Hagen.

To udgaver af 'Et sted i Woodstock'
Der er forskelle på de to udgaver af Søren Hagens maleri 'Et sted i Woodstock' (ovenfor) - bl.a. er den nyeste version 45 cm bredere end den første udgave, og der er et lile skilt på træet.

"Jeg maler da ti til, hvis det passer mig«, siger Søren Hagen til Politiken.

"Jeg skal ikke låses af en samler, fordi han har det ene værk. Han vil eje mig, og det er der ikke nogen samler, der kan".

Foto: Søren Hagen.

- 18. august 2015