Call for applications – Summer 2018 (Jan-March) at Casa Rio Artists Residency ... læs mere >>>

Seminar: Kunst i det offentlige rum - 26. oktober i Aarhus ... læs mere >>>

Apply for b-side Festival 2018 - UK ... læs mere >>>

Billedkunstnernes Forbund: Lyt til kunstakademierne... læs mere >>>

Her er vinderne af BKF-pris for kunstnerdrevne steder ... læs mere >>>

SF beder regeringen om udredning af kunstnervilkår

SF har stillet et beslutningsforslag til Folketinget om en udredning af kunstneres sociale og økonomiske forhold.

I bemærkningerne til forslaget skriver forslagsstillerne, SF's kulturordfører Holger K. Nielsen og gruppeformand Jonas Dahl bl.a.:

"Hvis vi vil have et levende kunst- og kulturliv, må vi også give kunstnerne nogle sociale og økonomiske rammer, hvor de kan eksistere på rimelige vilkår".

Forslagsstillerne peger bl.a. på, at dagpenge- og skatteregler alt for ofte giver store problemer for kunstnere, fordi systemet ikke er gearet til de arbejdsvilkår, kunstnere har.

BKF: Brug for udredning
Billedkunstnernes Forbund (BKF) hilser SF's forslag velkomment - forbundet har længe forsøgt at skabe politisk gehør for en udredning af billedkunstneres sociale og økonomiske vilkår i stil med f.eks. den udredning, som den norske regering foretog i 2015.

SF henviser da også netop til Norges udredning af kunstneres vilkår som forbillede for en eventuel dansk undersøgelse - læs artikel i fagbladet Billedkunstneren om den norske rapport, klik her...

Det vil vise sig i de kommende måneder, om der kan skabes politisk opbakning til SF's forslag.

Læs mere i bemærkningerne til SF's beslutningsforslag, klik her...

Kirsten Christensen: Poesi og skattegæld. Clausens Kunsthandel 2015.

- april 2016.