Call for applications – Summer 2018 (Jan-March) at Casa Rio Artists Residency ... læs mere >>>

Seminar: Kunst i det offentlige rum - 26. oktober i Aarhus ... læs mere >>>

Apply for b-side Festival 2018 - UK ... læs mere >>>

Billedkunstnernes Forbund: Lyt til kunstakademierne... læs mere >>>

Her er vinderne af BKF-pris for kunstnerdrevne steder ... læs mere >>>

36 kunstnerdrevne steder nominerede til ny BKF-pris:

Kom med til fest for kunstnernes egne udstillingssteder!

Kunstnernes egne udstillingssteder og projekter spiller en vigtig rolle i udviklingen af kunstscenen - og mange har ønsket at hylde dem med en nominering til BKF's nye pris Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2016.

Nomineringerne er strømmet ind til BKF henover sommeren, og ved fristens udgang 15. august er i alt 36 kunstnerdrevne steder nominerede til den nye pris. Mange af stederne er nominerede flere gange.

Mere om prisen på www.bkf.dk/kunstnerdrevne - se listen over nominerede her nedenfor på siden.

Foto: Carlsberg Akademiet i København, hvor prisoverrækkelsen finder sted 27. oktober.

Sæt kryds i kalenderen
Den nye BKF-pris består af tre uddelinger á 30.000 kr. hver, som uddeles ved en festlig prisoverrækkelse torsdag 27. oktober kl. 17.00 i Carlsberg Akademiets Pompejisal i København.

Alle er velkomne.

Jury udvælger vindere
Vinderne udvælges af en jury bestående af BKF's formand, billedkunstner Nis Rømer, billedkunstner Henriette Heise, underviser ved Det Kgl. Danske Kunstakademi samt billedkunstner Ida Sønder Thorhauge, der er dimitteret fra Det Jyske Kunstakademi i år.

BKF hylder kunstnerne
BKF lancerer den nye pris for at synliggøre kunstnerdrevne udstillingssteders betydning for hele kunstlivet::

"Kunstnerdrevne udstillingssteder udgør en særlig form for kollegiale samarbejder, der ofte eksperimenterer med rammerne og formen for, hvordan kunst kan vises. Alle bidrager de til at forny og udvikle kunstscenen. Med prisen ønsker BKF at anerkende det væsentlige kunstneriske udviklingsarbejde, der udføres i disse projekter," siger BKF's formand Nis Rømer.

Pengene til prisen ›Årets kunstnerdrevne udstillingssteder‹ kommer fra BKF's andel af Copydans kollektive midler, der således kommer hele standen til gode.

Nominerede udstillingssteder til BKF-prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2016: