Seminar: Kunst i det offentlige rum - 26. oktober i Aarhus ... læs mere >>>

Apply for b-side Festival 2018 - UK ... læs mere >>>

Internationalt seminar om kunst på hospitaler - 10. november i København ... læs mere >>>

Billedkunstnernes Forbund: Lyt til kunstakademierne... læs mere >>>

Her er vinderne af BKF-pris for kunstnerdrevne steder ... læs mere >>>

BKF'er vinder over Skat

Landskatteretten har omgjort en afgørelse om, at billedkunstner Kirsten Christensen i skattemæssig henseende skal betragtes som hobbykunstner. Hendes kunstneriske virksomhed har nu fået status som en almindelig erhvervsvirksomhed.

Det fremgår af et svar fra Skat, afsendt til kunstneren.

Den nye afgørelse betyder, at Kirsten Christensen skal have tilbagebetalt et beløb i omegnen af 175.000 kr. – et beløb, som Skat altså uberettiget havde opkrævet hos kunstneren. BKF har støttet Kirsten Christensen i hendes årelange kamp mod Skat og forbundets sekretariatsleder, cand. jur. Klaus Pedersen, hilser den ny afgørelse velkommen:

"På Kirstens og andre kunstneres vegne er vi rigtig glade for den nye skatteafgørelse. Den viser, at det kan betale sig at brokke sig over en afgørelse fra Skat, som forekommer urimelig."

Den nye  skatteafgørelse betyder, at underskudsgivende kunstvirksomheder ikke automatisk bliver stemplet som hobbyvirksomheder, vurderer Klaus Pedersen:

"Skat skal fremover nøje tage bestik af konkrete fremtidsmuligheder for den enkelte kunstnervirksomhed. Hvis det her viser sig, at kunstnervirksomheden på sigt vil give overskud, skulle der være gode muligheder for, at et skattemæssigt underskud for tidligere år også accepteres."

Læs også:

'Kunstner sætter fokus på Skats urimelige praksis', klik her...

BKF kritisk over for Skat
Skats praksis overfor kunstnere, der modtager den livsvarige kunstnerydelse, er udtryk for
en rigid tolkning af skattereglerne, der i sidste ende er i strid med intentionen i lovgivningen, mener Billedkunstnernes Forbund (BKF).

Forbundet har i en årrække forsøgt at få skiftende kulturministre til at løse problemet, der har ramt flere kunstnere som Kirsten Christensen, blandt andre hendes nordjyske kollega Mogens Otto Nielsen.

Læs også:

'Kæmper for retten til at leve af sin kunst', klik her...

Øverst: Kirsten Christensen: Poesi og skattegæld. Keramiske udsagn og oliekridt på papir. Clausens Kunsthandel (2015).

- 30. august 2016.