Ophold ved Det Danske Institut i Athen i foråret 2018 ... læs mere >>>

BKF's sekretariat holder sommerlukket ... læs mere >>>

Vil du være vores nye værkstedskollega? (Aarhus) ... læs mere >>>

De kunstnerdrevne er pejlemærker for samtidskunsten... læs mere >>>

Kunstnerkollektiver opstår og agerer også på internettet ... læs mere >>>

BKF: Her er en handlingsplan for billedkunst

Med få midler og en samlet, kulturpolitisk satsning på billedkunst vil kulturministeren kunne skabe mærkbare resultater, til gavn for borgere i hele landet og til gavn for Danmark og dansk kultur i international sammenhæng.

Ved at gøre bedre brug af billedkunstneres kompetencer, vil vi kunne skabe øget værdi både økonomisk i form af øget omsætning i den kulturøkonomi, som kunstnere skaber indhold til. Og værdi i åndelig forstand, fordi kunsten giver os nye erkendelser, skaber fællesskaber og give os modspil i en kultur, der er mere visuel og billeddreven end nogensinde.

Sådan lyder det i et forslag til handlingsplan for billedkunst, som Billedkunstnernes Forbund har sendt til kulturministeren.

Øverst: 'Atlas UCC [-Mnemosyne you see see]' af billedkunstner Lasse Krog Møller. På det nybyggede UCC Campus Carlsberg i København er kunsten forbilledligt integreret i byggeriet og er med til at skabe et attraktivt arbejdsmiljø for studerende og ansatte. Læs mere om Kunsten og Kunststrategien på UCC Campus Carlsberg, klik her...
Foto: Torben Petersen.

Her er hovedpunkterne i BKF's forslag til handlingsplan for billedkunst:

• Styrk billedkunstens talentudvikling

* Skab en fælles lovramme og statslige tilskud til billedskoler og billedkunstneriske talentskoler.
* Etabler permanent finansiering af Kompetencecenter for børn, unge og billedkunst
* Etabler modelforsøg, pædagogisk udvikling og følgeforskning for billedskoler og billedkunstneriske talentskoler.
* Styrk samarbejdet mellem professionelle kunstnere og folkeskoler, f.eks. i form af udvikling og formidling af Huskunstner-kataloger med professionelle kunstneres projektforløb til brug i skolerne.

Styrk landets kunstakademier

* Styrk alle tre akademiers muligheder for samarbejde med de lokale universiteter f.eks. i form af forsknings- og udviklingsvirksomhed.
* Øg statstilskuddet til Det Jyske Kunstakademi og Det Fynske Kunstakademi og lav en organisatorisk struktur, der kan sikre akademiernes tårnhøje niveau også i fremtiden.
* Opgrader værkstederne på Det Kgl. Danske Kunstakademi. De senere års besparelser har især haft konsekvenser for akademiets værksteder. Uddannelse i de kunstneriske teknikker og håndværkstraditioner har en lang historie på akademiet på Kgs. Nytorv.

• Fokus på dimittenderne

* Lav en kunstnerassistentordning, så nyuddannede kan arbejde for mere erfarne kunstnere, og få erfaring og forretningsforståelse.
* Igangsætningslegater/startlegater: Giv nyuddannede kunstnere mulighed for at etablere sig i kunstlivet ved at styrke mulighederne for at realisere deres første projekter og udstillinger.

• Styrk efteruddannelse på billedkunstområdet

* Etabler puljer til kunstneres efteruddannelse – f.eks. kurser i at drive selvstændig kunstnervirksomhed, PR og markedsføring for kunstnere og brug af nye digitale teknologier.
* Støt os i at oprette master og diplomuddannelser i kunstnerisk praksis og kunstnerisk pædagogik.

• Udvid kunstmarkedet – og styrk kunsten i hele landet

* Udvid Cirkulære for kunstnerisk udsmykning af statsligt byggeri mv. så det også omfatter regionale og kommunale bygherrer samt udsmykninger i lejede bygninger.
* Forhøj kunstcirkulæret fra 1,5 procent til 2 procent, så flere midler kommer i spil til kunst.
* Etabler pulje til fremme af borgerinddragende kunstprojekter i udkantsområder – som man i de senere år f.eks. har kunnet se vellykkede eksempler på i projekter som 'Kunsten ud i landsbyerne', 'Skulpturlandsbyen Selde' og 'Skovsnogen – projektrum for samtidskunst' i Holstebro.
* Inddrag professionelle billedkunstnere i byudviklingsprojekter – som man f.eks. gør i Urban Lab (et projekt, der omfatter otte kommuner  i Region Midtjylland, hvor professionelle billedkunstnere arbejder på lige fod med arkitekter  og byplanlæggere.
*Etabler pulje til fremme af samarbejdet mellem virksomheder og kunstnere.
* Indfør krav om kunststrategier i alt offentligt byggeri, således at kunsten tænkes med fra byggeprojekternes start.
* Opmuntre til billedstrategier i alle offentlige virksomheder i lighed med Kulturministeriets billedstrategi.
* Lav internationale eksportfremstød for dansk kunst.

 

BKF: Kunst skaber værdi
En handlingsplan for billedkunsten bør bygge på en erkendelse af, at kunsten skaber værdi, både økonomisk og på mange andre måder i samfundet.

Flere undersøgelser de senere år har vist, at de kreative erhverv er vækstdynamoer i de vestlige samfundsøkonomier. Senest viste tal fra Kulturministeriet, at de kreative erhverv tegner sig for 6-7 pct. af den samlede omsætning og beskæftigelse i da
nsk erhvervsliv, svarende til ca. 85.000 beskæftigede og en årlig omsætning på ca. 200 mia. kr.

Hvert år afspejler kunstmuseernes stigende besøgstal desuden, at kunsten og kunstnere skaber betragtelige indtægter i kultursektoren. Men det står i skærende kontrast til, at størstedelen af landets professionelle kunstnere stadig lever med i
ndkomster under dagpengeniveau. Og at mange – også offentlige - opdragsgivere forventer, at kunstnerne arbejder gratis.
Dér ville en handlingsplan for billedkunsten kunne være med til at gøre en for skel.

En handlingsplan vil kunne styrke kunstnernes arbejdsvilkår – men det vil gavne hele samfundet, at kunstens vilkår forbedres. Statslige midler til kunst er ganske enkelt en god samfundsinvestering. Det økonomiske ræsonnement er selvfølgelig hverken det eneste eller det tungeste argument,der bør motivere en handlingsplan for billedkunsten. Kunsten har først og fremmest værdi i sig selv!

- 19. december 2016.