Expired: Weekend malekursus på Det Flyvende Værksted

18.02.19 |

​​ Et godt afsæt – styrk din kreative proces

v/ Annette Wier, Kirsten Ørgaard og Åse Højer

LØ 27. APRIL – SØ 28. APRIL 2019

Lad os sammen få et indblik i den kreative proces.
Der skal tilløb til, et afsæt, når vi skal i gang med et maleri. Den kreative proces er et spændende og udfordrende felt at arbejde med.  Hvordan agerer man i den kreative proces, som kan være både kaotisk og usikker?  Vi laver øvelser, hvor du vil blive præsenteret for forskellige måder at navigere på og hvordan du kommer videre med et billede mentalt og praktisk. Vi lægger vægt på det legende og undersøgende, så dit unikke udtryk styrkes. Undervejs i processen taler vi om billedkomposition, form og farve.

Du arbejder på store papirformater og maler med akrylfarve.

Kurset henvender sig til alle – øvede og uøvede med lyst og interesse for den kreative proces.
Maximum 14 deltagere. Individuel vejledning.

Vores mageløse atelier har højt til loftet, godt ovenlys og en skøn energifyldt atmosfære. Vi har med succes holdt flere kurser i det forløbne år og er derfor klar til at holde det første i år.

Hvornår
: Lørdag d.  27.04 kl 10-16 + søndag d.  28.04. kl 10-16

Hvem:      Undervisere: Annette Wier, Kirsten Ørgaard og Åse Højer

Hvor:       FILMSTATIONEN, Bringevej 151, bygning 154, 2760 Måløv ( http://www.filmstationen.dk)
(på tidligere Flyvestation Værløse). Nærmeste station: Måløv Station, 5 minutters cykeltid
fra stationen. Vi henter jer gerne på Måløv station
Pris:         kr.2.200,- inkl. materialer (Depositum kr. 800,00)

Ved tilmelding på aase.hojer@gmail.com | 41413907 modtager du praktisk information  og betalingsbetingelser

Minimum deltager 10
Tilmelding senest: 1. april 2019