Workshop i netværk for kunstnere i Region Midtjylland

08.11.18 | Opslagstavle

Invitation til workshop i nyt netværk for billedkunstnere i Region Midtjylland, forankret i Aarhus Billedkunstcenter, med samarbejdspartnere i hele regionen:

Workshoppen vil foregå d. 30. november, 2018 kl. 10.00 til 14.30 hos Maltfabrikken i Ebeltoft. Aarhus Billedkunstcenter sørger for bus tur/retur fra Aarhus.

Læs mere om netværket, workshoppen og se dagens program her…

Aarhus Billedkunstcenter vil det næste år arbejde fokuseret på at udvikle og styrke et regionalt netværk for billedkunstnere. Derfor vil centret i løbet af efteråret 2018 og foråret 2019 afholde to større workshops, der skal fungere som en platform til idéudveksling og sparring og gøre os klogere på, hvordan vi kan bruge hinanden i et regionalt netværk.

Denne første workshop vil have et særligt fokus på, hvordan netværksskabende initiativer og projekter kan faciliteres og realiseres i praksis. På workshoppen vil eksisterende projekter blive videreudviklet og I kan præsentere nye ideer, I gerne vil have sparring på.

Kunstnerne Mette Skriver og Pia Pedersen fortæller om projektet ”Kunstnerbussen” – et initiativ der skal skabe mulighed for at komme rundt i regionen og se de billedkunstneriske tiltag, der eksisterer, og møde de forskellige aktører. Derudover vil Mie Pedersen og Erik Bach Andersen fra Region Midtjylland svare på spørgsmål om mulighederne for finansiering af projekter og initiativer i relation til netværket.

Læs mere om det nye netværk og workshoppen på Aarhus Billedkunstcenters webside…