216.000 kr. årligt. Det er medianindkomsten blandt de billedkunstnere, der sammenstykker deres indkomst som et ’kludetæppe’ ud fra forskellige kilder, f.eks. indkomst fra egen virksomhed kombineret med lønarbejde i og uden for kunstrelaterede brancher.
Det viser en ny opgørelse i den årlige publikation Kultur 2017. Her har Danmarks Statistik opgjort omfanget af den såkaldte patchworkøkonomi blandt forskellige faggrupper i kulturlivet: Bibliotekarer, skuespillere, billedkunstnere, musikere og filmfolk. Alle grupper er defineret ud fra, at de har afsluttet relevant formel uddannelse indenfor området.
Opgørelsen viser, at 44% af skuespillerne, 41% af musikerne, 31% af filmfolkene og 23% af billedkunstnerne er afhængige af et patchwork af forskellige indtægter, dels fra selvstændig virksomhed, dels fra lønarbejde . Bibliotekarerne er, som man kan forvente, næsten udelukkende lønmodtagere og har altså typisk ikke en patchworkøkonomi, fremgår det.
Billedkunstnere tjener mindst
Filmfolk og bibliotekarer lønførende i undersøgelsen, målt ud fra gruppernes medianindkomst (uanset hvilken indtægtsform, der er tale om): De har ca. 410.000 kr. årligt som medianindtægt.
Musikere og skuespillere ligger lidt efter med ca. 370.000 kr. årligt. Billedkunstnere ligger betydeligt efter med en medianindkomst på 216.000 kr. årligt, skriver webmagasinet Søndag Aften.
Tallene viser endnu engang, at der er brug for strategiske, politiske satsninger på billedkunstområdet, mener Nis Rømer, formand for Billedkunstnernes Forbund (BKF).
“For forholdsvis små investeringer kunne samfundet få så meget mere glæde af billedkunstneres arbejde, f.eks. ved at gøre mere brug af kunst i det offentlige rum og ved at inddrage kunstnere mere i byudvikling og i uddannelsessektoren,” siger han.
Behov for forbedringer
“Det ville også give billedkunstnere bedre mulighed for at leve af deres kunst. I stedet for at skulle sammenstykke en patchworkøkonomi, hvor huslejen ofte hentes hjem ved jobs, der ikke er relaterede til det kunstneriske virke,” siger Nis Rømer og tilføjer, at undersøgelsen også afspejler et generelt behov for forbedringer af billedkunstneres arbejdsvilkår:
“Det handler om at skabe en bedre betalingskultur i kunstlivet, så billedkunstnere betales for det arbejde, de udfører, f.eks. i forbindelse med udstillinger.”
En stor, samlet undersøgelse af billedkunstneres økonomiske vilkår, bestilt af Ny Carlsbergfondet, Bikubenfonden og Statens Kunstfond, er i denne tid under udarbejdelse af forskere på Copenhagen Business School. Den ventes offentliggjort i efteråret.