Har du taget afgang fra et kunstakademi inden for de seneste tre år?

Så har du som nyt medlem af BKF mulighed for at udstille et værk i BKF’s sekretariat i København.

Dit værk vises løbende på BKF’s Instagram og Facebook, så du og dit arbejde når ud til et stort publikum.

Aftaler og medlemskab

Værket udstilles i en ca. 2 måneders periode mod et honorar på 2.500 kr. der udbetales umiddelbart efter udstillingens afslutning med mindre andet er aftalt.

BKF skriver en kontrakt med dig – vi bruger Den Ny Udstillingsaftale som BKF, UKK og Foreningen af Danske Kunsthaller har lavet i samarbejde – og gennemgår den sammen.

Den Ny Udstillingsaftale er dit bedste redskab til også fremover at sikre dig klare aftaler og honorar i kunstlivet.

Det koster 585 kr. i kvartalet (195 kr. pr. måned) at være medlem af BKF. Kontingentet kan trækkes fra i skat.


Besøg os i BKF

Du kan få afklaret eventuelle spørgsmål med vores jurist Klaus Pedersen, når du er i sekretariatet for at hænge dit værk op. Her kan du også høre mere om, hvad BKF arbejder med, hvordan du selv kan arbejde fagligt og komme med ønsker og forslag til, hvad du synes, vi skal sætte på dagsordenen.

Øvrige betingelser og det praktiske

Vi kan primært vise billeder og mindre skulpturer. Video og installation er efter aftale. Der er intet krav om at værkerne skal være nyproducerede til udstillingen hos BKF.

Værkerne skal kunne fungere i samspil med en hverdag i sekretariatet, hvor vi vejleder og mødes med medlemmer, holder møder med kulturpolitiske aktører og meget andet.

Du skal selv stå for ophængning eller installering, samt levere digitale fotos af værkerne.

Skriv til BKF’s sekretariat, hvis du er interesseret i at udstille: kmfp@bkf.dk.

 

Tidligere udstillere i BKF’s sekretariat

 

                 

             Villiam Miklos Andersen                                                                      Anna Walther

 

                   

                      Regitze Engelsborg Karlsen                                                                             Stefan Bakmand

 

 

                   

               Mie Frederikke Fischer Christensen                                                          Anna Weber Henriksen

 

                  

                       Katrine Skovsgaard                                                                       Rikke Goldbech

 

 

Se oversigt over kunstnere, der har deltaget i BKF’s udstillingsordning, klik her…