Juryformand Nis Rømers tale ved uddeling af BKF-prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2020 til Skovsnogen – Deep Forest Artland:

Skovsnogen har eksisteret i ti år. Tillykke, I har vundet BKF prisen for kunstnerdrevne udstillingssteder 2020 for at være forbandet ambitiøse, organisatorisk dygtige, engagerede i lokalområdet og ikke mindst vedholdende. Det er på høje tid, og I har fortjent det. Har du ikke været der endnu, så kom afsted – det er en af den slags oplevelser, der bliver ved en, fordi skoven, men også for den store variation og kvalitet af værker af både kendte kunstnere og unge talenter. Stedet har været i konstant forandring og udvikling. 25.000 besøgende årligt er imponerende. – men intet tal kan rettelig fortælle om styrken i oplevelsen, når kunst og natur mødes som i Skovsnogen.

Skoven er et mytologisk sted, der i sig selv berører os. Træernes højde og langsomhed. Jeg mærker en slags forbundethed i skoven, som på nogen måder går forud for min viden og tilværelse som moderne menneske i en kompleks kultur og samfund.

Men Skovsnogen er også vigtig, hvis vi for et øjeblik hæver os op på samfundsplanet.

14.6% af Danmarks areal er ifølge Danmarks skovstatistik dækket af skov. Det er interessant, fordi omkring år 1800 var Danmark nærmest fuldstændigt ryddet for skov. Skovene var semiregulerede fælleder. Almuen havde retten til underskoven, mens adlen ejede de store træer. Når de blev fældet, voksede der derfor ikke nyt op, sammen med rovdrift, voldsom ekspansion af landbruget og brugen af træ til varme, byggeri og flåde. Den sidste del af landboreformerne var skovloven i 1805. Hvor man gjorde op med fælleden og i stedet statsliggjorde eller privatiserede skoven. På mange måder en nødvendig, men også meget rigid lovgivning, der skilte skov fra alt muligt andet.

Siden da har skovarealet i Danmark været i vækst. Inden udgangen af århundredet er den nationale målsætning at 20-25% af Danmark skal være dækket af skov igen. Beklager den lidt lange historietime – det er for at nå frem til en pointe om at med den vækst i skovarealet, vi forhåbentligt kommer til at se i fremtiden, er udviklingen af, hvad en skov kan være, og hvordan den kan bruges, vigtig.

Det skal ikke være urørt skov alt sammen. Vi skal have kulturskov, kunstskov boligskov og meget mere. Her er der meget at lære af Skovsnogen udviklingsarbejde – men også masser at udvikle på endnu. Det tænker jeg – og håber at vi vil komme til at arbejde meget mere med fremover i kunstfeltet. I relation til den omstilling af samfundet som den grønne omstilling bliver.

Ja tak til mere skov og nye måder at udforme og bruge den på. I har vist en super spændende vej. Der er ikke plads til flere superlativer, men jeres arbejde taler også for sig selv.

René Smith, Aksel Kror og Jørn Lindhardtsen, kom her op og tag prisen hjem!