Kunst betaler sig. Ikke kun økonomisk, men også i form af livskvalitet, udvikling og nye fællesskaber i de kommuner, hvor billedkunsten er tænkt med lokalpolitisk. Det fremgår af en ny rapport, udarbejdet af konsulentfirmaet cphfacilitation for Billedkunstnernes Forbund.
Billedkunsten har meget forskellige vilkår i landets 98 kommuner: Nogle kommuner har formuleret kunstpolitikker, etableret billedkunstråd eller indført procentordninger, der tænker kunsten ind i det kommunale byggeri. De allerfleste har ikke.
Men nu får kommunalpolitikere, embedsfolk og lokalt engagerede kunstnere et nyt redskab til brug i arbejdet for, at flere borgere i hele landet kan få gavn og glæde af alt det, billedkunsten har at bidrage med.
Det sker med den nye rapport, ’Billedkunsten i kommunerne – potentialer og anbefalinger’, udarbejdet af konsulentvirksomheden cphfacilitation for Billedkunstnernes Forbund. Rapporten kortlægger den vigtigste, nye kulturpolitiske forskning og formidler mange af de gode eksempler på, hvordan der skabes gode rammer for den professionelle billedkunst lokalt.
Desuden præsenterer forskerne en lang række anbefalinger til, hvordan kunsten bedst muligt tænkes ind i kommunens politikker og udviklingsarbejde. Anbefalingerne retter sig både mod kommunalpolitikere, forvaltning og kunstnere, der ønsker at arbejde lokalpolitisk for at fremme kunsten i deres kommune.
Lyt: BKF’s formand Nis Rømer om kunstens potentiale i kommunerne i indslag på DR’s Kulturen på P1…
Kunstens mange bundlinjer
Forskernes kortlægning viser, hvordan kunsten bidrager positivt til at skabe nye fællesskaber, styrker børns og unges dannelse og giver bedre livskvalitet i kommunerne. Desuden zoomer rapporten ind på, hvad kommunerne rent økonomisk kan få ud af at investere i et aktivt kunstliv på højt fagligt niveau.
Til det formål analyses Viborg Kommunes udgifter på billedkunstområdet. Forskerne når frem til, at ud af kommunens investering i billedkunstområdet på 4,7 mio. kr. og tilskud fra staten på 1,7 mio. kr., løber ca. 4,1 mio. kr. tilbage igen til offentlige kasser.
Det vil sige, at billedkunsten og billedkunstnernes arbejde skaber offentlige indtægter svarende til 64 procent af de offentlige udgifter til billedkunst i Viborg Kommune. Dertil kommer alle de afledte aktiviteter i det lokale erhvervsliv, som billedkunstnernes arbejde skaber.
”Der er ingen tvivl om, at det kan betale sig rent økonomisk for kommunerne at investere i gode rammer for den professionelle billedkunst,” siger Flemming Olsen, der er en af forfatterne bag rapporten.
”Men de økonomiske fordele kan og skal ikke stå alene. Vores kortlægning og interviews viser, at kunsten bidrager væsentligt og positivt til borgernes hverdag i kommunerne på en lang række andre parametre. Bl.a. tilfører kunsten æstetiske værdier, som skaber øget livskvalitet, samtidig med at kunsten kan være med til at understøtte f.eks. byudvikling, borgernes sundhed og børns og unges læring.”
Nyt redskab til at fremme kunsten
I rapporten præsenterer forskerne en lang række anbefalinger til brug i arbejdet med at skabe bedre rammer for den professionelle billedkunst i hele landet. Først og fremmest anbefales det, at kommunerne udarbejder en kunstpolitik eller -strategi, og/eller at der indledes en kontinuerlig dialog med det lokale, professionelle billedkunstmiljø.
Initiativet til at etablere denne dialog kommer desværre sjældent fra kommunerne selv – derfor er den nye BKF-rapport bl.a. tænkt som et redskab til at få skabt kontakt til kommunens politikere og forvaltning. Ambitionen er, at rapportens inspirations- og forskningsmateriale kan fungere som første skridt til at ’få hul igennem’ til en kommunalpolitiker eller kommunal kulturkonsulent med henblik på at fremme kunsten lokalt.
”Dialogen mellem de kunstneriske miljøer, kommunalpolitikere og den kommunale administration er særdeles afgørende,” siger rapportens hovedforfatter Flemming Olsen, der selv i en årrække var Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune.
”Mit råd til kunstnere, der vil arbejde lokalt med billedkunstaktiviteter, er at få skabt en forpligtende platform for dialogen med politikerne. Det kan være i form af et billedkunstråd eller andre udvalg, hvor kunstnere, forvaltning og politikere mødes. Det er vigtigt, at dialogen bygger på data, og derfor håber jeg, at der også fremover kan iværksættes forskning, der fortæller om kunstens værdi på mange bundlinjer – både de økonomiske, de æstetiske og lærings og dannelses-aspektet. Men lige så vigtigt er det, at dialogen inviterer ind til samvær om den kunstneriske sjæl. For det er også gennem at blive følelsesmæssigt berørt, at der skabes udvikling i vores samfund,” siger han.
Anbefalinger til kommunerne: Det skal jeres kunstpolitik indeholde
I rapporten anbefales det, at kommunerne udarbejder en billedkunstpolitik, som bl.a. beskriver:
• Børn og unges muligheder for at møde den professionelle billedkunst
• Kunstens rolle i byudvikling, både i større byer og i landsbyer
• Kunstens rolle i arbejdet for fysisk og mental sundhed
• Kunstens potentiale for borgerinddragelse og dens rolle som medskaber af nye fællesskaber i byer og i landdistrikter.
• Rammebetingelser for kunstproduktion i kommunen, værksteder og udstillings- faciliteter
• Procedure og retningslinjer for kunstnerisk udsmykning (%-ordning eller tilsvarende) og retningslinjer for kunstneres honorering i forbindelse med udstillinger
• Hvordan dialogen mellem udøvende kunstnere og kommunalpolitikere integreres i den kommunale hverdag, samt hvordan dialogen løbende styrkes og udvikles fagligt, så borgerne altid får høj kunstnerisk kvalitet for de midler, kommunen bruger på billedkunsten.
Kilde: Billedkunsten i kommunerne – potentialer og anbefalinger, BKF 2020.
Illustration øverst: Billedhugger René Schmidts skitse af Hærvejs stegler, Viborg Baneby. Viborg Kommune fremhæves i rapporten for at give den professionelle billedkunst gode rammer. Læs mere i martsudgaven af fagbladet Billedkunstneren, der er på gaden 4. marts 2020.