De henter kvindelige kunstnere ud af glemslen

08.10.19 | Nyheder

I generationer har uvurderligt arkivmateriale om kvindelige kunstneres organisering og arbejdsvilkår været gemt væk i poser og skotøjsæsker, under senge og i klædeskabe, hjemme i privaten hos skiftende forkvinder i Kvindelige Kunstneres Samfund (KKS).  Der er bl.a. tale om gamle mødeprotokoller, scrapbøger, fotografier og breve, der alle vidner om de kampe, kvindelige kunstnere har udkæmpet gennem de seneste mere end 100 år, for at opnå ligestilling med deres mandlige kolleger i kunstverdenen.

Det gamle KKS-arkiv levede i mange år en hengemt tilværelse, men er støt og roligt på vej ind i det ny årtusinde, takket være engagerede kunstnere i KKS’ Arkivudvalg: Tegner Lene Rasmussen, grafiker Eva Nedergaard og fotograf Pylle Søndergård er i gang med et omfattende digitaliseringsarbejde, hvor arkivalierne registreres, skannes og indføres i KKS’s arkivdatabase, der er opbygget til formålet og er tilgængelig for offentligheden på Kvindelige Kunstneres samfunds webside.

Her kan man gå på opdagelse i alskens skriftlige og visuelle vidnesbyrd om kvindelige kunstneres vilkår og arbejdsliv helt tilbage fra 1895. Og selvom arbejdet med at digitalisere og synliggøre kvindelige kunstneres historie har været i gang i flere år, er arbejdet langt fra færdigt, fortæller Lene Rasmussen, der er en af hovedkræfterne i digitaliseringsprojektet:

Lene Rasmussen og Pylle Søndergård, KKS’ Arkivudvalg. Foto: Hans Søndergård.

“Vi arbejder på frivillig foreningsbasis, og har egne kunstneriske praksisser at passe ved siden af. Derfor går det ikke helt så hurtigt, som vi måske havde håbet. Og så er vi også blevet lidt forsinkede med selve registreringsarbejdet, men på den rigtig gode måde, fordi fagpersoner, der arbejder med forskningsprojekter, har bedt os finde arkivalier frem,” siger hun med henvisning til, at Arkivudvalget har assisteret flere forskere med kildemateriale, efterhånden som nyheden om, hvilken guldgrube, arkivet udgør, er nået ud blandt fagfolk.

En af de forskere, der ved hjælp af KKS’ Arkiv har kunnet fortælle hidtil oversete kapitler af kunsthistorien og hente kvindelige kunstnere frem af glemslen, er seniorforsker Hanne Abildgaard, Det Kgl. Bibliotek. Resultatet af hendes arbejde kan læses i den nyligt udkomne ‘Astrid Holm & Co.’ der handler om maler Astrid Holm (1876-137) og om hendes samtidige kvindelige kolleger Ebba Carstensen, Vera Nilsson og Juliana Sveinsdottir. Bogen er et stykke kunsthistorisk grundforskning og ledsager den aktuelle Astrid Holm-udstilling på Øregaard Museum, der kan opleves frem til 26. januar 2020.

Foregangskvindernes historier
For Arkivudvalget har gennemgangen af KKS-arkivet i det hele taget været en mulighed for at få formidlet historien om kvindelige kunstnere til en bredere kreds. Det er sket på forskellig vis de senere år, bl.a. i den store jubilæumsbog ‘100 års øjeblikke’, en rigt illustreret udgivelse med adskillige forskningsbaserede bidrag, der markerede Kvindelige Kunstneres Samfunds 100 års jubilæum i 2016. Men også igennem en serie webartikler, der kan læses på KKS´ hjemmeside.

“Arbejdet med arkivet er en kæmpe proces,” siger Lene Rasmussen fra Arkivudvalget. “Men vi arbejder godt sammen og supplerer hinanden med, hvad vi kan. En af os fotograferer genstandende, en anden har konstrueret databasen specielt til KKS, hvor vi lægger alt det materiale ind, som vi registrerer. Samtidig passer vi også det digitale samtidsarkiv, som har afløst KKS´papirarkiv de seneste år. Af alle disse grunde går arbejdet med at færdiggøre digitaliseringen af KKS-arkivet langsomt, men det er grundigt, og heldigvis fuldt af positive sidegevinster,” siger Lene Rasmussen.

Eva Nedergaard, KKS’ Arkivudvalg. Foto: Pylle Søndergård.

KKS-arkivet omfatter protokoller, regnskabsbøger og bilag, avisudklip, anmeldelser og scrapbøger, breve, manuskripter, takkekort, småtryk, cirkulærer, kataloger, fotografier og enkelte originale kunstværker og genstande, meget af det fra tiden omkring stiftelsen af Kvindelige Kunstneres Samfund i 1916. Samt arkivet for Kunstneres Statsunderstøttede Croquisskole, som eksisterede fra 1918-1994.

Arkivskat frem i lyset
At arkivmaterialet overhovedet er blevet tilgængeligt for forskere såvel som for andre interesserede, skyldes en årelang indsats af kunstnerne i KKS’ Arkivudvalg, der har brugt utallige arbejdstimer på at grovsortere de over 10.000 breve, notater, mødereferater, udstillingskataloger og fotografier fra tiden før, under og efter KKS’ stiftelse for 103 år siden.

I 2008 blev alt det skrøbelige, mestendels håndskrevne materiale sikret i et arkivrum i Kvindernes Bygning i København, efter at det i flere generationer havde været gemt væk i klædeskabe, under senge og i loftsrum hjemme i privaten hos skiftende KKS-forkvinder. Maleren Inger Lut Debois, billedhuggeren Lise Ring og maleren Annelise Jarvis Hansen var blandt de aktive KKS-medlemmer, der gjorde et stort arbejde med at samle kasserne med arkivalier og organisere grovsortering, fortæller Lene Rasmussen, der selv blev aktiv i arkivarbejdet i 2009. Og det varede ikke længe, før hun fik øjnene op for værdien af materialet. Hun blev hurtigt dybt engageret i – og ansvarlig for – arkivarbejdet:

Grafiker Jane Muus (1919-2007), fotograferet af Sonja Iskov i 1973.

“Det gik op for mig, hvilken fantastisk skat KKS’ arkiv var. Jeg kunne slet ikke lade være med at gå ind i processen med at sortere og registrere, så vi kunne gøre disse kunst- og kvindehistoriske vidnesbyrd søgbare og tilgængelige,” siger Lene Rasmussen, der har udarbejdet et sindrigt registreringssystem til formålet.

Med sin systematiske sans og sirlige håndskrift har hun registreret hundredvis af arkivalier kronologisk frem til midten af 1960erne. Det er dette materiale – samt al materialet fra de efterfølgende år – som KKS’ Arkivudvalg nu er i færd med at digitalisere. Når processen er afsluttet, overtager Det Kgl. Bibliotek hele det fysiske arkiv for at bevare det for eftertiden.

Kunstneriske heltinder
Det, der især slår kunstnerne i Arkivudvalget, er, hvor meget der er sket for kvindelige kunstnere på forholdsvis kort tid – men også, i hvor høj grad de problemstillinger, kvinderne kæmpede med dengang, stadig er relevante, fortæller Pylle Søndergaard:

“Kunstnere som Marie Henriques, Helvig Kinch og Anne Marie Carl-Nielsen, der var med til at stifte KKS, var virkelige heltinder. De blev mødt med en massiv nedgørelse og diskrimination, men de insisterede på at få samme vilkår som deres mandlige kolleger. Og det lykkedes langt henad vejen. Den historie, synes vi, er vigtig at fortælle. Ikke mindst for at yngre kunstnergenerationer forstår det fundament, vi står på i dag,” siger Pylle Søndergaard.

Billedhugger Helen Schou, f. Ree (1905-2006) fotograferet af Sonja Iskov i 1973.

At fortidens kvindelige kunstnere kæmpede med mange af de samme problemstillinger, som kvindelige kunstnere oplever i dag, er også blevet tydeligt i arkivarbejdet: En af de forskere, der er dykket ned i arkivet, kunsthistoriker Marie Laund, har f.eks. afdækket, hvordan Anna Ancher og mange af hendes markante samtidige kolleger var nervøse for at blive stemplede som ’kvindekunstnere’, hvis de gik ind i ligestillingskampen. De var først og fremmest dybt optagede af deres kunstneriske arbejde – og ville bedømmes på samme vilkår som mandlige kunstnere.

Ofte var det først, når de mærkede diskriminationen på egen krop, at de gik aktivt ind i kampen for kvindelige kunstneres ligestilling. Det skete for Anna Ancher, mener Marie Laulund. I en forskningsartikel, skrevet ud fra fund i KKS’ arkiv, redegør hun for, hvordan Anna Ancher skiftede holdning til ligestillingsspørgsmålet, efter hun i januar 1910 i lighed med tre kvindelige kolleger blev nægtet optagelse i Malende Kunstneres Sammenslutning. Først da, fik Anna Ancher for alvor øjnene op for de uretfærdigheder, kvindelige kunstnere blev udsat for.

Billedkunstner Stine Ofelia Kildevang (f. 1975). Selvportræt 2014.

Frygt for at råbe op
Selvom ligestillingsspørgsmålet i denne tid igen er på dagsordenen i den kunstpolitiske debat, er mange kvindelige kunstnere – ligesom deres forgængere i sin tid – ambivalente omkring at engagere sig personligt i kampen.

“Jeg oplever, at mange, måske især yngre, kvindelige kunstnere er bange for at blive beskyldt for at gøre sig til ofre, eller for at blive dømt ’ude’ i forhold til toneangivende grupperinger i kunstlivet, hvis de råber alt for meget op med feministisk kritik,” siger Pylle Søndergaard, der ligesom Lene Rasmussen først forholdsvist sent i sin egen kunstnerkarriere har engageret sig aktivt i KKS’ arbejde. Begge var unge kunstnere, da 1970’ernes kvindebevægelse var på sit højeste i Danmark og den legendariske Kvindeudstilling, som for alvor introducerede feminismen på den hjemlige kunstscene, blev afholdt på Charlottenborg i 1975. Alligevel har de først langt senere identificeret sig som ’kvindelige kunstnere’ i den forstand, at de begyndte at se, at de havde vilkår til fælles med deres kønsfæller.

“Det har taget mig en del år at erkende, at selvom vi har ligestilling på papiret i dag, så er der stadig lang vej til reel ligestilling i kunstverdenen. Der er nogle usynlige mekanismer i spil om, hvordan man definerer kunstnerisk kvalitet, og som har betydning for, hvordan kunstinstitutionerne udvælger, hvilke kunstnere der er værd at satse på. Mekanismer som favoriserer mandlige kunstnere,” siger Pylle Søndergård.

Nye tal, gammel ulighed
Hendes udsagn bakkes op af en ny stor undersøgelse, udarbejdet af amerikanske In Other Words i samarbejde med Art News. Undersøgelsen viste bl.a., at kvindelige kunstnere kun stod bag 11 procent af alle nyerhvervelser og 14 procent af udstillingerne på 26 væsentlige amerikanske kunstmuseer de seneste ti år samt at kun to procent af den kunst, der sælges gennem auktionshuse i verden, er skabt af kvindelige kunstnere.

Det fik for nylig direktør for Kunsthal Charlottenborg, Michael Thouber, til på Facebook at foreslå, at der de næste ti år skal indføres kvoter, så 50 procent af den kunst, der bliver købt ind til samlinger på offentligt støttede museer i Danmark, er skabt af kvindelige kunstnere. Også hos Billedkunstnernes Forbund (BKF) vakte den amerikanske undersøgelse bekymring og ærgrelse:

“De nye amerikanske tal er forstemmende. De viser, at det er på høje tid at forpligte kunstlivet på at ændre de mønstre, der stadig giver mandlige kunstnere en fordel frem for deres kvindelige kolleger – og som desuden giver et skævt og forkert billede af kunsthistorien, fordi mange af samtidens dygtige kvindelige kunstnere aldrig indoptages i kunstinstitutionerne,” sagde BKF’s formand Nis Rømer i den forbindelse.

BKF foreslår, at museer og kunsthaller skal forpligtes til at formulere politikker om lighed, mangfoldighed og repræsentation i kunstindkøb og udstillinger. Og at institutionerne skal holdes op på, at de overholder deres egne politikker. Samme forslag er fremsat af blandt andre professor Hans Dam Christensen i artiklen ‘Med kønnet på museum’ i KKS’ jubilæumsbog ‘100 øjeblikke’. Og den idé hilser kunstnerne i KKS’ Arkivudvalg velkommen:

“Det ville være et stort skridt fremad, hvis kunstinstitutionerne blev forpligtet til at reflektere over deres valg og fravalg i en kønsoptik,” siger Lene Rasmussen. Pylle Søndergaard tilføjer:

“Ligestilling kommer ikke af sig selv, bare man venter længe nok. Tallene taler jo deres eget tydelige sprog. Der skal en helt anderledes aktiv politisk indsats til. Set i det lys har Kvindelige Kunstneres Samfund stadig en vigtig rolle at spille – som en organisation, der fremlægger ny viden på området og som taler for aktivt at rette op på skævheden.”

Kvindelige Kunstneres Samfund (KKS)
Stiftedes 1916. Blandt initiativtagerne var malerne Marie Henriques og Helvig Kinch samt billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen. Udover det faglige fællesskab ønskede de 75 medlemmer, at der skulle opstå idé- og erfaringsudvekslinger samt være mulighed for et festligt samvær. Blandt stifterne var nogle af de første kvinder, som havde fået adgang til Kunstakademiet med oprettelsen af ’Kunstskolen for Kvinder’ i 1888. Først i 1908 kunne kvinder optages på Kunstakademiet. I 1924 fik kvinder tilladelse til at tegne efter nøgenmodel. Inden da havde KKS og andre kunstnerorganisationer i 1918 fået oprettet en statsstøttet skole, hvor kvinderne kunne tegne croquis. Fra de kvindelige kunstnere fik adgang til kunstakademiet gik der 65 år, før man fik en kvindelig professor: I 1989 blev grafiker Vibeke Mencke Nielsen udnævnt til professor på Det Kgl. danske Kunstakademi.
KKS har i dag over 250 medlemmer. www.kks-kunst.dk

›100 års øjeblikke – Kvindelige Kunstneres Samfund‹
Kvindelige Kunstneres Samfunds jubilæumsbog er en billedrig antologi med bidrag fra en lang række kunsthistorikere, kunstnere, museumsfolk og kunstkritikere. Idé og udvikling: Kunstnerne Lene Rasmussen og Pylle Søndergård, Arkivudvalget i Kvindelige Kunstneres Samfund. Bogen er redigeret af Charlotte Glahn og Nina Marie Poulsen. Udkom på forlaget Saxo 2014. Læs mere her

Tekst: Miriam Katz / BKF

Alle fotos her på siden stammer fra KKS’ jubilæumsbog ‘100 øjeblikke’ og bringes med forfatternes tilladelse.
Øverst: Foto af Pionergenerationens kvinder, blandt andre Helvig Klinch (siddende til højre), som blev Kvindelige Kunstneres Samfunds første formand i 1916-18. Samt opslag fra scrapbog for KKS’ 60-års jubilæum i 1976, hvor billedhugger Jytte Thompsons skulptur tages i øjesyn af en gruppe KKS-medlemmer, heriblandt malerne Gudrun Poulsen og Inger Lut Debois som nummer henholdsvis to og tre fra venstre.